5 ting der dræber sexlysten i et godt parforhold

Skrevet af Kristine Bugbee

28/06/2016

Mest læste i dag

Er I helt stoppet med at dyrke sex, selvom det plejede at være jeres yndlingsbeskæftigelse sammen?

Det giver sig selv, at gløden mellem jer, der i begyndelsen fik jer til at knalde uafbrudt, ikke kan have samme styrke år efter år - men hvis den helt dør ud, så er det noget galt. Især hvis jeres parforhold generelt er velfungerende uden for soveværelset.

Hvis jeres manglende lyst til hinanden ikke handler om, at I er stoppet med at elske hinanden, så må der være en anden grund til, at passionen er død og borte.

Her følger fem dræbere, der kan få lysten til at fordampe hos selv de bedste:

1. Børn
Skrigende småbørn, der skal mades og hentes og passes dag efter dag, kan lægge låg på lysten i alle parforhold. Det er bare ikke sexet at nappe en hurtig omgang mellem pligterne, for der har I begge mest lyst til at slappe af. Det gode ved børn er, at de bliver større - og endda selvforsørgende - og så er der pludselig rum til, at frækheden kan vende tilbage til forholdet.

2. Stress
Din chef er ualmindeligt krævende, og I stiller begge høje krav til jeres præstationer på jobbet. Hvis I er typerne der tager arbejdet med hjem, er der en god chance for, at jobindsatsen pludselig bliver større end sexindsatsen, og det påvirker uundgåeligt passionen mellem jer. Stress kan selvfølgelig også være forårsaget af andre faktorer som sorg og sygdom, der er lige så store sexdræbere.

3. Sammenligninger
Efter nogle år med den samme kæreste har du svært ved at fortrænge behovet for at sammenligne ham eller hende med andre sexpartnere, du har haft. Pludselig længes du efter Sabrinas runde røv, eller Karsten, der virkelig kunne nogle tricks med tungen, og din nuværende partner bliver langsomt mindre sjov at lege med. Kedsomhed kan virkelig ødelægge jeres ellers gode sex, så her gælder det altså om, at I er kreative og genopfinder jer selv.

4. Medicin
Forskellige medikamenter og ikke mindst præventionsmidler, der påvirker hormonerne, kan kvæle lysten til have sex i samme omfang som tidligere. Læs på indlægssedlen om det er en kendt bivirkning ved dit medikament, at man mister lysten til samleje - og overvej måske, om der findes et alternativ, som ikke slår sexlysten ned.

Læs også: Disse 5 ting sker, når mænd ikke dyrker nok sex

5. Forskellighed
Efter et godt stykke tid sammen er I måske begyndt at opdage, at I har vidt forskellige behov i soveværelset. I har lyst til sex på forskellige tider af døgnet (eller måneden), og I er heller ikke helt enige om, hvad et godt knald indebærer. Tal sammen om, hvordan I kan møde hinanden på midten, så I begge bliver glade. Sex skal være sjovt - ikke en byrde!

Kilder: Women's Health Mag, Self.com og Health.com.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: