6 ildevarslende tegn på mavekræft, som kan være svære at opdage

Skrevet af Ane Sørensen

16/11/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Der er mange forskellige symptomer på kræft og flere af dem kan være ganske svære at tyde. Her er seks symptomer på mavekræft, som du bør være opmærksom på.

Mest læste i dag

Mavekræft har ry for at være en af de mest smertefulde former for kræft. Men fælles for mange med diagnosen er, at de ikke følte smerte i forbindelse med de første symptomer på sygdommen.

Ifølge Umut Sarpel, som er kirurgisk onkolog hos Mount Sinai Health System i New York, er det ikke usædvanligt, at man ikke mærker meget til sygdommen i dens tidligste stadier. Han peger dog på en række symptomer, som du bør være opmærksom på, da de i værste fald kan være tegn på mavekræft.

1. Blod i din afføring eller opkast.
Dette er ikke nødvendigvis et tegn på kræft. Men hvis du pludselig opdager, at der er blod i din afføring, bør du alligevel opsøge din læge og få det undersøgt. Hvis der eksempelvis er lidt blod på papiret, når du tørrer dig, stammer det muligvis fra en hæmoride eller en rift i endetarmen.

2. Du har ingen appetit.
Selvom du føler sult, når du begynder at spise, forsvinder appetitten måske allerede efter et par bidder. Ifølge Umut Sarpel kan det i værste fald være et tegn på kræft i maven. Du bør især være opmærksom på risikoen for sygdom, hvis det er meget usædvanligt for dig, at du mister appetitten så tidligt.

3. Smerter i dit indre.
Hvis du føler smerte i maven, er det slet ikke sikkert, at det er et tegn på kræft. Ofte er det et symptom på et andet problem med tarmen eller maveregionen. Et kendetegn ved mavesmerter relateret til kræft er, at den ifølge Umut Sarpel er mere vedholdende og slår ‘gnister’. Det er som regel ikke en smerte, der dukker op en dag, forsvinder i to uger, hvorefter den dukker op igen.

4. Uforklarligt vægttab.
Der er mange forskellige sygdomme, der kan føre til et uforklarligt vægttab. Derfor er det slet ikke sikkert, at det er et symptom på kræft, hvis du pludselig taber dig. Men hvis du begynder at tabe dig uden at være på slankekur, så bør du ifølge Umut Sarpel være opmærksom på, at det kan være et symptom på sygdom. Vær opmærksom på, at vægttabet kan ske over længere tid og ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden.

5. Vedvarende halsbrand.
Hvis du døjer med halsbrand, har problemer med fordøjelsen eller maven driller på anden vis, så kan det i værste fald være tidlige symptomer på mavekræft. Der kan også lige andre årsager bag, men det er en god idé at tale med din læge, hvis du oplever disse gener.

6. Du er oppustet, har diarré eller forstoppelse.
Selvom ingen af disse gener er typiske tegn på kræft, så bør du være opmærksom, hvis de optræder sammen med nogle af de andre symptomer. Hvis det er tilfældet bør du tale med din læge om det, så han eller hun kan undersøge dig.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er flere af ovenstående symptomer kendetegnet ved, at man sagtens kan have dem, selvom man ikke har kræft. Hvis du oplever dem, opfordrer de dog til, at du opsøger din læge.

Tjek dine bryster lige nu: Disse 7 symptomer kan være tegn på brystkræft