8 åndssvage myter om sundhed, som slet ikke passer

Foto: Shutterstock

Der er utallige velmenende gode råd, når det kommer til at passe på sin egen krop. Men disse råd er nonsens fra ende til anden.

 - Du må ikke gå ud med vådt hår, så bliver du forkølet.

Mange kan nok se et ændre billede af deres mor stå med en løftet pegefinger og udtale de absolutte nonsens ord, og som man gladeligt har troet på i mange år.

Men nu skal det være slut med den slags moderlige vejledning, og derfor har vi med inspiration i Indy100 fundet otte åndssvage sundhedstips, som slet ikke passer.

1. Du får influenza, hvis du bliver vaccineret mod sygdommen
Nej, det passer slet ikke. Influenzaen i vaccinationen er blevet helt og aldeles slukket, og derfor kan den ikke få influenza til at blusse op. Det milde ubehag, som nogle mennesker oplever, såsom hovedpine og muskelsmerter er bivirkninger fra indsprøjtningen.

Læs også

Kvinde fyret: Bagte chokoladekage og tilsatte ubehagelig ingrediens, da kollega fejrede sidste dag

2. Hvis du har sovet for lidt, så må du bare få ekstra meget søvn den næste dag
Nej, man kan ikke bruge søvn som en kassekredit, hvor man nogle gange kan trække lidt over og sætte mere ind på kontoen den næste dag. Faktisk gør man sin krop og hjerne en kæmpe bjørnetjeneste, hvis man forsøger at ændre søvnmønsteret midt i det hele. For de ekstra timer forskubber kroppens indre ur, og pludselig udebliver nattesøvnen helt.

Du kan ikke sove dig til ekstrasøvn, hvis du har sovet for lidt den foregående nat. 

3. Du bliver forkølet, hvis du går udenfor med vådt hår
Vi har været inde på det, men siden at myten stadigvæk lever i bedste velgående, tager vi den lige én gang til for prins Knud. Forkølelser skyldes et virus, som man har i kroppen, og som ikke skyldes om du fryser, sveder, har vådt eller tørt hår. Hvis din kollega hoster eller nyser i nærheden af dig, så skal du blive bange, for så er der en smittefare for, at du får en irriterende forkølelse med hjem. Det kan godt være, at din mor ikke mente, at det var klogt at rende ud med vådt hår eller det ser grimt ud - men det gør dig hvert fald ikke syg.

Drop det åndssvage råd, som din mor altid sagde. Foto: Shutterstock

4. Spiser du kulhydrater, bliver du fed
‘Puha, kulhydrater, det er noget fandme har skabt. Herhjemme spiser vi kun vegansk-biodynamisk mad, der selv er faldet af træet.’ Helsekællinger og klidmostre kan hurtigt finde på flere dårlige undskyldinger for at undgå pasta eller andet hvidt brød, men faktisk er kulhydrater en ligeså vigtig del af kosten som andre fødevarer.

Hjernen, musklerne og hjertet kan alle sammen godt lide kulhydrater, så der er ingen grund til at forsage dem som djævlen. Selvfølgelig kan man være glutenallergiker, og så skal man holde sig væk. Men det er der kun cirka én procent af den danske befolkning, der er.

5. Du skal drikke to liter vand om dagen
Det er en tommelfingerregel, der har tjent sin tid. For faktisk skal man drikke en tredjedel af ens kropsvægt i deciliter hver dag. For mennesker der vejer 60 kilogram, så er det lig med 20 deciliter, hvilket er to liter vand.

Læs også

Dette sker der med din krop, hvis du spiser yoghurt hver dag

Men vejer man mere, dyrker man meget sport eller har problemer med maven, så skal der mere vand indenbords. Men det er et cirkatal, og man skal kun drikke vand fordi at man er tørstig. Og tro ikke at manglende vand giver tør hud på kroppen. Det skyldes i stedet det tøj man har på og de omgivelser man bevæger sig i, og har ikke noget med væskebalancen at gøre. 

6. Hvis du ikke spiser fed mad, taber du fedt fra kroppen
Har man prøvet at tabe sig, så kan det være at man har stødt på den her misforståelse. Fedt er en del af den samlede kaloriepakke, og får man ingen fedt i sin kost, vil kroppen have lyst til at kompensere ved at øge indtaget af mad, og så overspiser man i stedet.

Du skal huske at spise fedt - bare den rigtige type fedt, hvis du vil slanke dig. Foto: Shutterstock

 Derfor skal man bare putte fedtet fra pomfritter, kiks eller bøffen ud med laks, avocado eller nødder, for på den måde kan kroppen bedre stå imod kostændringerne.

Spiser du 'klogt’ nok? Disse 3 madvarer er de bedste (og de værste) for din hjerne

7. Knækker du fingre, får du ledgigt
Et knæk i nakken eller fingerne lyder måske ikke så rart.

De knækkende fingre giver ikke ledgigt senere i livet. Foto: Shutterstock

Men at de knækkende fingre skulle gå hen og give ledgigt, det er en stor, fed løgn. Der er absolut ingen forskning, der peger på en sammenhæng mellem knæk i leddene og gigt senere i livet. Det er muligt, at testpersoner er blevet spurgt om de knækkede led, som unge eller børn. Men forskere har fundet ud af, at gigtpatienter grundet deres alder ikke har en pålidelig hukommelse, når det omhandler kroppens knæk.

8. Ret ryggen - ellers får du en dårlig ryg senere i livet
Det er godt at rette kroppen ud i løbet af dagen, så helt forkert er denne myte ikke. Men at sidde med ret ryg hele dagen kan også belaste muskulaturen kan også give rygproblemer eller skader. Derfor handler det om at variere sin position, så man både står, sidder og generelt husker at strejke sin ryg ud i løbet af dagen. Husk også at indstille kontorstolen rigtigt, og så er man kommet langt i sin kamp mod ondt i ryggen.

Har du ømme led eller gigt? Vidundermiddel i køkkenskabet kan hjælpe mod smerterne

Dagens Gossip