8 grunde til at morgensex altid vil være den bedste sex

Skrevet af Laura Nygaard

26/04/2015

Mest læste i dag

Det viser i hvert fald disse 8 gode grunde til at dyrke lidt lagengymnastik, inden du skal ud af døren om morgenen, baseret på en liste fra Elitedaily.

Listen er primært til singlerne, men dem i forhold kan nok også genkende de fleste af punkterne:

1. Fordi du faktisk kan huske det

Efter en vild nat med lidt for mange shots lykkedes det dig endelig at score den allerflotteste i baren.

Bare ærgerligt du ikke kan huske det dagen efter, hva’?

Det kan du, hvis I har morgensex.

Og det er godt for både dig og dine sladderhungrende venner.

2. Du får det rigtige ben ud af sengen

Morgensex giver dig en rigtig god start på dagen.

Flere studier har påvist, at sex virker afstressende, og effekten kan vare i over en uge.

3. Du kan droppe træningen

Ingen grund til at træne den dag.

Du har allerede brændt den daglige dosis kalorier.

Og så på en væsentlige rarere måde.

En times sex brænder i gennemsnit 240 kalorier for mænd og 180 kalorier for kvinder.

4. Du har allerede taget tøjet af

I kommer hurtigere til sagens kerne, for modsat ved almindelig aftensex, så er I allerede afklædte.

Læs også: Derfor dropper mange at have morgensex

5. Det er mere intimt

Det er lige, når du slår øjnene op, du viser dit sande jeg.

De fleste mennesker i dit liv aner ikke engang, hvordan du ser ud, lugter og opfører dig om morgenen.

Deler du det intime spontane øjeblik med en anden, er I allerede meget tættere, end du er med de fleste.

6. Det bekræfter jeres forhold

I har drukket, danset, kysset, fortalt hinanden, hvor højt I elsker hinanden.

Men når solen er stået op og alkoholen fordampet, er der mulighed for at trække lidt i land eller smide ‘jeg husker ingenting’-kortet.

Ikke med morgensex.

Det bekræfter, at I stadig er interesserede i hinanden, selvom I er ædru.

Læs også: Seks tidspunkter, hvor du bør kræve sex

7. Det er bedre end kaffe

Sex får dig oppe at køre om morgenen og giver dig et skud energi, som ikke engang 60 kopper kaffe og en Red Bull kan give dig.

Og ligesom med træningen er det også bare et rarere alternativ.

8. Du går ud af døren i godt humør

Morgenen efter kan indeholde så mange følelser og spørgsmål.

Har den anden fortrudt? Har jeg fortrudt? Kan vi blive kærester nu, hvor vi havde sex første aften? Var det dumt? Det var dumt, ikke?

Og hvornår skal man egentlig klæde sig på og skride?

Morgensex giver en form for bekræftelse jf. punkt 6 og virker samtidig som en mindre ubehøvlet måde at sige: ‘Nu må du også godt gå igen, så jeg kan spille Fifa.’