8 ting kun passivt-aggressive mennesker gør

Skrevet af Ninna Andreasen

01/10/2015
Passiv-aggressiv adfærd er noget, de fleste kender.

Dagens topnyheder

Måske orker du ikke lige diskussionen med kæresten om, hvem der skal gå ud med skraldet. I stedet siger du “Fint! Jeg gør det”. Både du og kæresten ved godt, at du absolut ikke mener, det er fint.

Men selvom vi alle kender det i mindre målestok, er der ifølge Psychology Today en række træk, der kendetegner grundlæggende passivt-aggressive mennesker.

Her er et udpluk.

1. Glemmer ting med vilje
Passivt-aggressive mennesker vil hellere opfattes som distræte end som usympatiske.

Så i stedet for at at sige nej til at arbejde med et projekt, siger en passivt-aggressiv kollega for eksempel efterfølgende, at de simpelthen har glemt at sige nej.

2. Siger ja, selvom de ikke har i sinde at holde aftalen
Det lille ord “nej” er svært at få over læberne. Passivt-aggressive mennesker vil hellere opfattes som behagesyge end som en klods om benet.

Derfor siger de ja til at gøre ting, selvom de ikke har lyst. I stedet dropper de aftalen i sidste øjeblik med undskyldninger om en akut situation eller sygdom.

3. Taler andre bag om ryggen
De er ikke bange for at dele deres meninger. De er bange for at dele dem med dem, det handler om.

Læs også: Gør noget ved det nu: 10 ting du fortryder, når du bliver gammel

Derfor vil de hellere klage til kollegaen over chefen end sige det til chefen selv. Det skader ofte forhold og løser sjældent problemer.

4. Er ineffektive med vilje
De er stædige. Hvis de ikke ønsker at udføre en given opgave, men jævnfør punkt 2 ikke magter at sige nej, bliver de med vilje langsomme og ineffektive.

I stedet for at erkende, at noget er svært, vil de hellere udskyde og overspringshandle i håbet om, at andre overtager opgaven.

5. Skjuler deres modvilje med smil
Passivt-aggressive mennesker har svært ved at vise vrede eller modvilje åbenlyst. Det er måske mange års opbygget bitterhed, der har ledt dem derhen. De gemmer sig bag et falsk smil.

Uanset, hvor uenige de er i, hvad du siger, vil de forsøge at få det til at virke, som om de er enige med dig.

6. Søger hævn
De mennesker, der har såret dem, skal straffes. Men de ønsker ikke at gøre det direkte.

Derfor bliver det med for eksempel anonyme klager eller onde rygter, der spredes over kontoret.

7. Gør alt for at undgå en konfrontation
“Det er fint,” er en rigtig farlig sætning. I virkeligheden betyder den, at det slet ikke på nogen tænkelig måde overhovedet er fint. Det ved modtageren egentlig godt. Men det er svært at konfrontere den passivt-aggressive, når de ikke vil lade kritikken komme op til overfladen.

Læs også: 10 ting vi gør i bilen, men aldrig vil indrømme

Derfor er de selv med til, at andre behandler dem dårligt, fordi de ikke vil erkende, at deres følelser er såret og tackle problemet.

8. Manipulerer med folk
Fordi passivt-aggressive mennesker ikke formår at sige, hvad de ønsker og føler, bliver deres adfærd ofte manipulerende. “Jeg har ondt i ryggen,” siger de måske, når noget tungt skal flyttes - i stedet for “Gider du hjælpe mig med at bære det her?”.