9 ting der giver dig hængebryster

Skrevet af webmaster

08/06/2017
Hængebryster
Foto: Shutterstock
Der findes en række ting, du skal holde dig fra, hvis dine bryster ikke skal bevæge sig for hurtigt mod syd. Få dine c-vitaminer og skru ned for chips og slik, lyder nogle af de gode råd.

Mest læste i dag

Alle bryster er forskellige og peger fra naturens hånd i alle mulige retninger. Ikke to sæt er ens. Men der findes faktisk gode råd, som forhindrer hængebryster i at opstå for tidligt i livet.

Den amerikanske plastikkirurg James C. Grotting fortæller til mediet Good Housekeeping, hvad der kan bidrage til, at kvinders bryster begynder at hænge.

Vejen til faste bryster ifølge eksperten:

Husk at få vitaminer
Dit brystvæv har brug for b- og c-vitaminer for at opbygge nok elastisk væv til at brysterne kan opretholde deres form. Så måske du skulle vælge den friskpressede appelsin juice frem for latté til morgenmad?

For megen chips og slik er no-go
Usunde madvarer er ikke godt for hverken bryster eller balder. Og jo ældre du bliver, jo mere sætter sukkeret og fedtet sig på dine bryster. Bryster bliver mere fedtbaserede, når du rammer 30-40-års alderen. Så skru ned for chips og søde sager, hvis dine bryster skal sidde fast. 

Vægttab
Ja, det lyder måske overraskende. Men taber du dig mange kilo, kan det forårsage, at dine bryster falder nedad. Derfor kan det være, du skal finde en ny bh, når du har tabt dig. 

Du masserer dem ikke
Smør dine bryster ind i lotion, før du skal sove. Gerne en god fugtighedscreme. Det hjælper med at holde brysterne i skak.

Du ryger (for meget)
Rygning er ikke godt for huden omkring brysterne, der risikerer at lide skade og blive mere løs i det. Så drop smøgerne. 

Du løber lange ture hver dag
Dine bryster kan næsten bogstaveligt talt miste pusten, når de ryger op og ned, når du løber ture. En sports-bh kan dog gøre en del af tricket, men det kan være en god ide at variere din træning med svømning eller andre øvelser, så brysterne får et hvile.

Du glemmer solcremen
Solcreme er vigtig for huden, når solen skinner. Det gælder også for brysterne. Ellers dehydrerer dine bryster og de risikerer at komme til at hænge.

Du sover kun i t-shirt
Det kan være en god ide at sove med bh for at dine bryster kan beholde deres form. Men sørg for at brysteholderen er komfortabel at sove i.

Du bruger en forkert bh
Den rigtige bh skal man ikke kimse ad. Den amerikanske doktor mener, at mange brystproblemer simpelthen kan løses med den rette bh. 

Kvinde købte ring på loppemarked for 90 kroner - nu er den blevet solgt for et vanvittigt beløb