Advarsel til forældre: Farlige piller i omløb - flere unge er indlagt

Pillerne bliver kaldet 'krydsere' i Horsens og omegn. Foto: Thomas Borberg/Polfoto.

En af de unge er havnet på psykiatrisk afdeling, advarer politiet.

Der er god grund til at tage en alvorlig snak med sine store børn i disse dage. 

På kort tid er mindst otte unge mennesker i alderen 15-17 år er kommet gruelig galt afsted med farlige piller, der går under navnet ‘krydsere’, skriver Horsens Folkeblad.

Det er SSP (skole, socialforvaltning og politi) Horsens, der står bag advarslen, da de otte tilfælde drejer sig om lokale unge. Men der er god grund til at tro, at pillerne også kan i omløb i andre byer.

Læs også

Jyske 7.klasse-elever kastede sten på tog: Sådan bliver de straffet

Efter indtagelse af pillerne sammen med alkohol er flere Horsens-unge blevet indlagt på hospitalet, mens én er blevet indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov til anbringelse. 

- Der er rigtig mange piller i omløb især i Horsens, Odder og Aarhus…Det her er meget bekymrende, og det er meget farligt at tage pillerne, advarer SSP-koordinator i Horsens Kommune, Jan Asmussen til Horsens Folkeblad.

De såkaldte ‘krydsere’ dækker over den receptpligtige medicin Rivotril, som normalt bruges til folk med epilepsi eller spasticitet.

Dagens Gossip