Alt for mange kvinder begår denne fejl på toilettet: Konsekvensen er ildelugtende skede og underlivsbetændelse

Skrevet af Sol Stoffregen

21/09/2016
Næsten hver tredje kvinde laver den samme brøler, mens de er på toilettet.

Dagens topnyheder

De fleste voksne vil mene, at det er relativt simpelt og ukompliceret at gå på toilettet og lave stort. Men alligevel har en del kvinder en dårlig toiletvane, som de burde droppe øjeblikkeligt.

Næsten hver tredje kvinde begår en graverende fejl, når de skal tørre sig. De tørrer sig nemlig forfra.

Det viser en undersøgelse, som Metroxpress har fået foretaget af YouGov.

Der er især et problem ved at tørre sig på den forkerte måde, forklarer specielsygeplejerske Gerd Johnsen. 

- Man skal altid tørre sig bagfra, så du ikke kører tarmbaktier fra anus op gennem kønslæberne og ind i urinrøret, siger hun til metroxpress.

Hvis ulykken først er sket, er der flere kedelige bivirkninger, som de fleste kvinder gerne vil slippe for, advarer overlæge på Gynækologisk Afdeling på Hvidovre Hospital,  Lars Krag Møller, til metroexpress.

- Får du tarmbakterier op i skeden, kan det give skedekatar og betændelse. Betændelsen kan vandre op gennem eksempelvis livmoderen og give underlivsbetændelse, forklarer Lars Krag Møller til metroxpress..

Udover at 58 procent af de adspurgte kvinder tørrer sig forfra, viser undersøgelsen også, at 10 procent af kvinderne veksler mellem at tørre sig forfra og bagfra.