Cannabis redder femårig fra 300 daglige epilepsianfald

Skrevet af Nils Würtzenfeld

31/01/2017
Foto: Jacel Delgadillo/Facebook
Foto: Jacel Delgadillo/Facebook
En femårige drengs liv er som forvandlet, efter hans mor begyndte at give ham medicinsk cannabis. Det kan dog betyde en fængselsstraf til moderen.

Dagens topnyheder

Den amerikanske dreng Bruno Delgadillo fra Florida levede indtil for nylig et utrolig hårdt liv, da den femårige dreng dagligt var udsat for flere hundrede epilepsianfald. Det skriver Aljazeera.com.

Drengens mor, Jacel Delgadillo fortæller at Bruno Delgadillo kunne blive ramt af op til 300 anfald om dagen, hvilket gjorde, at han skulle have intensiv pleje døgnet rundt.

Livet har dog taget en utrolig drejning for familien, efter Jacel Delgadillo besluttede at lade sin søn prøve medicinsk cannabis i form af oliedråber.

For medicinen har haft en helt utrolig effekt på den lille dreng, der pludselig ikke længere får sine alvorlige epilepsianfald. Familien har ellers været igennem alle tænkelig behandlingsmetoder uden held, men efter Bruno Delgadillo begyndte på dråberne, har forvandlingen været utrolig.

- Han har været gennem så mange medicinske behandlinger, at det har sendt ham i vegetative stadier, fortæller moderen.

Foto: Jacel Delgadillo/Facebook

Foto: Jacel Delgadillo/Facebook

Foto: Jacel Delgadillo/Facebook

Foto: Jacel Delgadillo/Facebook

Foto: Jacel Delgadillo/Facebook

Foto: Jacel Delgadillo/Facebook

Der er blot ét problem.

De medicinske cannabis dråber nemlig er ulovlige i Florida, og ved at behandle sin søn med dem, risikerer Jacel Delgadillo at komme i fængsel.

Den stædige mor er dog ligeglad med konsekvenserne, så længe hendes søn har fået sit liv tilbage.

- Jeg er ligeglad, hvad andre siger. Jeg vil hellere give mig barn medicinsk cannabis end at se hans krop ryste og skælve hvert anden minut, lyder det.

Der er dog positive udsigter for familien. Myndighederne i Florida har nemlig besluttet at lempe på de lovmæssige restriktioner, der gør det forbudt at købe medicinsk cannabis. Det sker efter, at hele 70 procent af Floridas befolkning har bakket op de nye regler.

Du kan se et indslag om lille Bruno Delgadillo og hans mirakel-forvandling herunder:

Familien Delgadillo er ikke de eneste, der har haft succes med medicinsk cannabis. Læs også om Larry der fik styr på sin Parkinson-sygdom, efter at have prøvet cannabis-dråber.