Dansk forskning: Din lort afslører, hvorfor du har svært ved at tabe dig

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/09/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Har du også prøvet adskillige slankekure uden held? Nu mener danske forskere, at evnen til at tabe sig skal findes i dine tarme.

Mest læste i dag

Der findes massevis af slankekure og diæter, der har til formål at hjælpe dig af med de overflødige kilo.

Desværre findes der også ligeså mange forfejlede forsøg på at tabe sig – og selvom man har fulgt en kur til punkt og prikke.

Nu fastslås danske forskere dog, at det ikke er kalorier med derimod dine tarmbakterier, der er nøglen til det vellykkede vægttab.

Det er forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der ud fra ny forskning har fundet frem til, at noget så simpelt som en afføringsprøve kan afsløre din evne til at tabe dig.

Hemmeligheden har vist sig at være bakterierne i dine tarme. Det fastslår Arne Astrup, der er professor og institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

- Menneskets tarmbakterier er blevet knyttet til den stigende forekomst af overvægt og fedme samtidig med, at man er begyndt at undersøge, om tarmbakterierne kan have en rolle i behandlingen af dette. Men det er først nu, at vi har et gennembrud, der påviser, at nogle særlige bakterietyper er afgørende for, om det lykkes at tabe sig, forklarer Arne Astrup i en pressemeddelelse.

Kort fortalt er det forholdet mellem de to tarmbakterier - Prevotella-bakterier og Bacteroides-bakterier – der er afgørende for en succesfuld slankekur.

I en undersøgelsen blev 31 forsøgspersoner sat til at spise Ny Nordisk Hverdagsmad i 26 uger. De tabte sig gennemsnitligt 3,5 kilo, mens 23 forsøgspersoner i stedet skulle spiste ’gennemsnitligt dansk mad’. De tabte sig til gengæld kun 1,7 kilo.

Vægttabet var altså i gennemsnit 1,8 kilo større, når man spiste Ny Nordisk Hverdagsmad.

Men da forsøgsdeltagerne herefter blev opdelt efter deres tarmbakterier, blev det først rigtig interessant.

Ved at genanalyserede resultaterne viste det sig nemlig, at personer med en høj andel af Prevotella-bakterier i forhold til Bacteroides-bakterier tabte sig 3,5 kg mere, når de spiste Ny Nordisk Hverdagsmad i forhold til ’gennemsnitlig dansk mad’ i løbet af de 26 uger.

De forsøgspersoner, der i stedet havde en lav andel af Prevotella-bakterier i forhold til Bacteroides–bakterier, tabte sig slet ikke ved at spise Ny Nordisk Hverdagsmad.

Det er cirka 50 procent af befolkningen, der har en høj andel af Prevotella-bakterier i forhold til Bacteroides-bakterier, og dermed er halvdelen af os altså også dårligere stillet i forhold til at tabe os, lyder det fra de danske forskere.

- Undersøgelserne viser, at det kun vil være omkring halvdelen af befolkningen, der vil tabe sig, hvis de spiser efter de officielle kostråd og spiser mere frugt, grøntsager, fibre og fuldkorn. Den anden halvdel af befolkningen ser ikke ud til at have nogen gavn af disse kostomlægninger på vægten, forklarer adjunkt Mads Fiil Hjorth ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Heldigvis er der også håb for den halvdel af befolkningen med en høj andel af Prevotella-bakterier.

- Disse personer kan med fordel fokusere på andre kost- og motionsanbefalinger, indtil vi forhåbentlig får identificeret, hvilken strategi der virker specielt godt for dem, forklarer Mads Fiil Hjorth.

De danske forskere understreger, at de allerede har bekræftet resultaterne i to uafhængige studier, så de er sikre på at der er tale om et robust fund.

Julie fik ubehagelig håndskrevet seddel i hånden på toget - så fik hun en snedig idé