Derfor skal du have udløsning 21 gange denne måned

Skrevet af Nils Würtzenfeld

10/10/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Grib din penis – eller din partner. Der er nemlig vigtige helbredsmæssige fordele forbundet med regelmæssig udløsning.

Dagens topnyheder

Nøglen til en sund prostata kan ligge i dine hænder – bogstavlig talt.

Det mener i hvert fald forskere fra Boston University of Public Health, der gennem et forskningsstudie er nået frem til, at udløsning er godt for dit helbred som mand.

Mere præcist har det opsigtsvækkende studie vist, at regelmæssig onani eller sex, med udløsning til følge, kan forebygge risikoen for at udvikle prostatakræft. Det skriver Mens Health.

Ifølge forskerne er det både unge såvel som ældre mænd, der helbredsmæssigt kan nyde fordel af at tilbringe mere tid med sin bedste ven i hånden eller med sin partner i dobbeltsengen.

Studiet har vist, at mænd i alderen 20-29 år, der får udløsning 21 gange eller oftere på en måned, har 19 procents mindre risiko for at udvikle prostatakræft, end mænd der kun får få udløsninger i løbet af en måned.

Og for de lidt ældre mænd var der en endnu større fordel forbundet med hyppige udløsninger.

Studiet viste nemlig, at mænd i alderen 40-49 år, der får udløsning 21 gange eller oftere på en måned, har hele 22 procent mindre risiko for at udvikle prostatakræft.

Studiet har fulgte forsøgspersonerne i hele 18 år, men selvom forskerne er begejstrede over resultatet, så indrømmer de, at der stadig mangler yderligere research på området.

For selvom der viste sig en klar forbindelse mellem hyppig udløsning og færre tilfælde af prostatakræft, så er forskerne stadig usikre på, hvad forbindelsen præcis skyldes.

Man peger dog på, at hyppig renselse af prostataen, gennem ejakulation, er med til at reducere chancerne for, at tumorudløsende infektioner kan sprede sig i prostataen.

Derfor forklarer en af hovedforskerne bag studiet, Jennifer R. Rider, at man endelig skal sætte tid af til regelmæssig udløsning.

- Har du ikke sex 21 gange om måneden? Bare rolig. Vores studie viser, at der er en forbindelse mellem udløsning og mindre risiko for prostatakræft, hvilket betyder, at jo mere du ’gør det’, jo mere nedsætter du risikoen, forklarer hun.

Læs også: 5 stillinger du skal bolle i, når du er føler dig stresset