Det kan du gøre ved karsprængninger

På et tidspunkt har du så mange af dem, karsprængningerne, at du ikke længere synes, at det er passende at gå i kjoler, som afslører for meget. Ikke fordi du synes, der er noget mærkeligt i at være 46 år og have lårkort på (hvilket der selvfølgelig heller ikke er).

Nej, simpelthen fordi du ikke kan holde synet af dine egne karsprængte ben ud. Og så kan andre nok heller ikke, tænker du.

Det er hæmmende at rende rundt med ben eller ansigt fuld af rødme og røde streger, og heldvis kan man i dag gøre meget for at fjerne karsprængningerne igen, eksempelvis ved hjælp af laser. Men inden du kaster dig ud i kosmetiske løsninger og tømmer sparegrisen, så prøv med lidt simpel forebyggelse.

Jo færre sprængninger du får, jo mindre er der at være ked af.

Tænker du på at få en fedmeoperation – lær mere om det på udeoghjemme.dk

Prøv med naturlægemidler

Der findes mange gode råd og et af dem er, at du skal spise et tilskud af hestekastanje, som vil hjælpe på karsprængningerne. Om det passer, det kan fast læge på Ude og Hjemme, Jerk W. Langer, svare på:

- Du kan udmærket forsøge dig med et naturlægemiddel med hestekastanje, der synes at styrke de små karsprængninger. Tilstanden opstår, når de mindste blodkar, kapillærerne, udvider sig og bliver utætte, så blodvæske lækker ud i det omgivende væv.

Ville du gøre det samme? Læs om Charlotte på udeoghjemme.dk der har brystkræft men takket nej til kemoterapi

Faktisk mener Jerk W. Langer at effekten af hestekastanje kan være lige så god som brugen af støttestrømper, der ellers også er kendt for at holde igen på karsprængningerne.

Selve tilskuddet er lavet af frø fra kastanjen og det er vigtigt at spørge i butikken efter et standardiseret præparat, der giver en dagsdosis på 100 milligram af det aktive stof aescin. Og så er der, ifølge læge Jerk W. Langer, ekstra bonus ved at bruge det:

- Ifølge kliniske afprøvninger kan hestekastanje-tilskud dæmpe smerter og andre symptomer samt mindske hævelsen på underbenet.

Af redaktionen, udeoghjemme.dk, redigeret af  Mette Skøtt/NewsDesk, Aller Media.

Dagens Gossip