Din musiksmag afslører midtvejskrise - og den er tidligere end forventet

Skrevet af Laura Nygaard

26/04/2015

Dagens topnyheder

Du tror måske, du har afsløret en mand i midtvejskrise, når han køber en dyr motorcykel og begynder at gå i lidt for stramme bukser.

Men faktisk kan du også bare spidse ører, når han begynder at filtre høretelefonerne ud.

Musiktjenesten Spotify mener at have fundet ud af, hvornår deres brugere begynder at panikke - og det er når de bliver 42.

Læs også: Vidste du det? Fire gode ting ved at blive ældre

Spotify er dykket ned i deres brugeres oplysninger og har lagt mærke til, at de 42-årige begynder at ændre musikvaner.

Og det mener de er udtryk for alderspanik.

Hvor de før har lyttet til musik fra deres egen ungdom, begynder de i høj grad at interessere sig for Taylor Swift, Justin Bieber og de andre unge stjerner, der regerer hitlisterne.

Studiet viser, at de fleste i 20’erne lytter til populærmusik fra hitlisterne, mens vi begynder at udvide vores musikhorisont op igennem 20’erne og 30’erne.

Læs også: I denne alder er vi mest utro

Når vi når 35 stopper nysgerrigheden, og vi holder os til den samme musik.

Indtil vi når 42, hvor vi går tilbage til popmusikken.

Som man kan se på figuren herunder, er ændringen påfaldende, men varer dog kun nogle år, hvorefter de fleste dropper det og søger lidt væk fra hitlisterne igen. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: