Disse ting SKAL du fortælle din gynækolog

Skrevet af Aller Media

29/06/2014
Foto: Gynækolog / Shutterstock
Foto: Gynækolog / Shutterstock
Du må ikke undlade at fortælle disse ting til din gynækolog af misforstået flovhed eller hensyntagen. For det er dit helbred, du sætter på spil.

Dagens topnyheder

At ligge med de nøgne ben pacificeret i nogle jernbøjler med rumpen bar og en doktor, der kigger ind i det aller helligste iført pandelampe og ansigtsmaske, er vel næppe en kvindes drøm om en god eftermiddag.



Der er for de flestes vedkommende meget lidt jubel involveret, når kalenderen står på dagen, hvor det obligatoriske gynækolog-tjek skal ske.

Men det betyder ikke, at du skal haste igennem det og undlade vigtige detaljer om dig selv og dit sexliv, skriver womenshealthmag.com. 



Sexpartnere


Har du haft en god fangst i år? Husk at fortælle det til din gynækolog, også selvom hun ikke spørger.

Hun vil ikke dømme dig, og det er vigtig information for hende, forklarer doktor og gynækolog Alyssa Dweck.



-Jo mere information, der er oplyst om. Jo mere kan der blive taget individuel hånd om dig.



Har du ingen lyst til sex? Få de otte typiske årsager til manglende sexlyst

Ubeskyttet sex


Du har haft sex uden beskyttelse – muligvis glemt alt om det og ikke overvejet om dit underliv opfører sig anderledes end normalt. Tænker du, at alt er som det plejer og derfor ingen grund til panik, så skal du ikke vide dig sikker. 

Sygdomme som klamydia er ofte fuldstændig symptomløs og en læge vil ikke kunne spotte det. Derfor er det din pligt at fortælle om det, så du kan blive tjekket.



Orgasme


Du tænker måske, at der intet er at gøre, fordi du er sådan en, der bare ikke kan opnår orgasme lige for tiden. Eller værre endnu du er for flov til at tale om det. Men hvem andre end din gynækolog, bortset fra en terapeut, kan du spørge? De ved om nogen, hvordan det kvindelige underliv fungerer.



-Hvis du har et problem med orgasmer, så er det faktisk noget, vi ofte kan hjælpe med. Det kræver måske en henvisning, og det kan også være et tegn på andre sundhedsmæssige problemer.



10 procent af alle danske kvinder lider af endometriose, men de færreste kender denne smertefuld kronisk sygdom. 


Blod efter sex


Hvis du bare har haft noget hård sex, så er der ingen grund til at gå til lægen. Men sker det ofte, så skal du opsøge din gynækolog, råder Alyssa Dweck.

 Det kan være et tegn på en infektion, at du er tør, eller noget andet, så det er bedre at være glad end fortryde senere. 



Hvis menstruationen udebliver


Hvis du er sikker på, du ikke er gravid, så skal du snakke med lægen om ændringer i din menstruation. Det kan være kraftigere eller svagere og det kan være et tegn på mange ting såsom en hormonel ubalance, en cyste eller infektion. 

Gør det ondt
Her skal du ikke være bange for at fortælle din gynækolog, hvis det gør ondt. Og det er ikke bare et problem for ældre kvinder, at sex kan gøre ondt, og at du kan være tør, det kan ske for alle. Fortæl om det, så dit sexliv ikke bliver en pine.



Medicinforbrug


Doktor og gynækolog Alyssa Dweck forklarer, at du altid skal fortælle, hvis du starter på ny prævention. Du skal også fortælle, hvad du tager af anden medicin, især hvis du prøver at blive gravid. 



Har du været misbrugt


Her handler det mere om, at du får den rette hjælp til at bearbejde de tanker og problemer, du må have efterfølgende eller som voksen, hvis det skete som barn. Her kan en gynækolog være behjælpelig med at finde frem til de rette personer, forklarer Alyssa Dweck.



Lugter du mærkelig


Synes du, at du lugter mærkeligt fra skridtet, så skal du ikke tro, at det bare går over, og du må ikke forsøge at ’glemme’ det. Det er sandsynligvis en infektion, problemer med pH balancen eller en tampon, der har siddet lige lovlig længe. Det er normalt, at der vil være ændringer i lugten, men er det vedvarende, så opsøg gynækologen.



Tanker om graviditet


Går I og overvejer, at I gerne vil have børn, så tænker du måske ikke over, at det er interessant at fortælle en gynækolog eller læge. Men det er det, fordi de kan komme med gode råd og tips, der kan hjælpe jer. 

Hvis du er nervøs for din fertilitet, så bør du også tale med gynækologen om det, så du kan få svar på, hvordan du bør leve og agere for at gøre dig selv bedst mulig klar.