Fire tegn på du har brug for terapi

Skrevet af Aller Media

21/04/2014

Dagens topnyheder

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk,/NewsDesk Aller Media

Ender alle dine forhold i kaos? Finder du de samme (forkerte) typer mænd? Er du for modtagelig for omverdens pres? Hvis ja, så er det nogle af grundene til, at du bør overveje et besøg hos en terapeut, der kan hjælpe dig videre i livet, skriver news.health.com

Venner kan du bruge til meget, men de fortæller dig sjældent hele sandheden og der findes også grænser for, hvor meget du kan trække på dine venner, eller har lyst til at udstille overfor dem. Det er her en terapeut kan være behjælpelig – her skal du ingen hensyn tage og ingen dømmer dig.

Har du været uvenner med kæresten? Det her skal du ikke udsætte ham for bagefter, ifølge udeoghjemme.dk

Men hvilke problemer er så store, at de er værd at snakke med en terapeut om – det kommer der fire gode bud på her:

1) Dine forhold ender som regel i en katastrofe
Der er mange måde et forhold kan være kaotisk på – det kan være, du altid ender i forhold, som er destruktive for dig, enten fordi I skændes hele tiden, fordi han er nedladende, dig utro eller noget helt andet.

Du kan også have en tendens til aldrig rigtig at komme i gang med forholdene, måske fordi du har usunde datingmønstre, eller du kan slet og ret ikke finde ud af at komme videre, når et forhold slutter.

Har du det sådan, så kan en terapeut hjælpe dig videre, forklarer psykoterapeut Sari Cooper:

-Den grundlæggende årsag til disse mønstre kan være lavt selvværd og angst problemer, som en terapeut kan hjælpe dig med at identificere og komme over.

De var med i Ekstrem fed og blev forelskede – læs om det på udeoghjemme.dk

2) Du kan ikke finde en mand
Mange har brug for hjælp til at finde rundt i dating-verden og datingcoach og forfatter Liz H. Kelly oplever ofte, at kvinder kommer til hende for at søge hjælp. Så agerer hun hjælper undervejs i forløbet, kommer med råd til at kommunikere med den mulige date og hjælper med at guide op til mødet:

-Mange kvinder og mænd hyrer en coach til at hjælpe dem under deres Internet dating.

Det gør de, forklarer hun, fordi de har social fobi og ikke magter at møde folk. Her kan Internet dating hjælpe dem med at komme i gang, men det kan stadig være en svær proces og en terapeut kan hjælpe her.

3) Du har lyttet for meget til din mor
-Din mor har muligvis rådet dig til at blive ved med at se en fyr af den grund, at han har det rigtige job eller religion, siger psykoterapeut Sari Cooper.

Hun råder altså ikke af de rigtige grunde og det kan være dumt at lytte til hende. Hun er også vokset op i en anden tid og muligvis et helt andet miljø, så hendes erfaring med parforhold ligger formentlig fjernt fra dine. Kan du ikke selv finde vej, og skubber hun dig i en forkert retning, så kan en terapeut hjælpe dig tilbage på sporet.

         
4) Dine venner tager altid udgangspunkt i dem selv
Dine venners råd vil altid tage udgangspunkt i dem selv – så har en ven dårlige erfaringer med lange forhold, vil de være farvet af det, når de råder dig.

-Hvis nogen mener, at  deres venner fortæller dem, hvad de virkelig føler, vil de være mere tilbøjelig til ikke at søge råd andre steder, siger datingcoach og forfatter Liz H. Kelly og slår dermed fast, at det ikke er en god idé kun at lytte til sine venner. Få i stedet et friskt syn på tingene via en coach, der ikke har forudindtagede holdninger.