Flere end man skulle tro dyrker sex i motionscentret

Motionscentre bliver brugt til andre ting end Zumba og vægtløftning. Overraskende mange bruger centrene til at få sex.

Hvert år i januar vælter det ind med indmeldelser i landets motionscentre. Hvis man både har et mål om at komme i form og finde kærligheden, lader det til at være en god idé.

I hvert fald hvis man skal tro tal fra en undersøgelse foretaget af den britiske sexshop Ann Summers blandt motionister i Storbritannien. Det skriver The Independent. 

Sexshoppen har spurgt 2000 britter. Her svarer 25 procent, at de har dyrket sex i et motionscenter mindst en gang inden for det seneste år. Halvdelen af de adspurgte siger, at de har brugt motionscentret til at finde en partner.

Undersøgelsen viste også en femtedel af de adspurgte havde haft sex med deres personlige træner. 70 procent af kvinderne erkendte, at de havde fantaseret om deres personlige træner under sex med en anden.

Især 10 procent af de adspurgte vækker opsigt ved deres grundlæggende optimisme. De tror og/eller håber nemlig så meget på, at de får sex i motionscentret, at de har kondomer med i sportstasken.

Læs også: Kvinde beder brandmænd om hjælp til at komme ud af kyskhedsbælte

At folk bliver amourøse af motion, er ikke noget nyt. Forskning har vist, at både vægttab og motion kan øge lysten til sex. Desuden får motion endorfinerne til at strømme ud i kroppen. De booster selvtilliden.

Og det må man vel alligevel have, hvis man knalder i sit fitnesscenter?

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip