Forsker advarer: Skovflåter kan bære på malaria-lignende sygdom

Skrevet af Jesper Larsen

19/06/2015

Dagens topnyheder

Skovflåter er hovedsageligt kendt som bærere af Borrelia, der kan give lange sygdomsforløb med lammelser og i værste fald døden. 

Men nu har svenske forskere for første gang fundet to skovflåter, der bærer på bakterien Babesia, der er en malaria-lignende sygdom, som har ført til dødsfald i udlandet. 

Læs også: Guide: Sådan forebygger du bid fra skovflåt - og sådan fjerner du den

Derudover har de fundet fire personer, der har antistoffer mod infektionen i kroppen. 

- Det vi gør nu, er, at analysere data og og overveje, hvor farligt det er. For det er muligt, at en skovflåt kan være inficeret med Babesia, men at det ikke har nogen effekt hos mennesker, siger Pia Forsberg, der er professor i infektionsmedicin ved Linköpings universitet, ifølge Sveriges Radio

Forskerne vil ikke oplyse, hvor i Sverige de inficerede skovflåter er fundet, eller hvordan smitten har påvirket de mennesker, der har fået den. 

Læs også: Sangerinde afslører voldsom sygdomsdiagnose

Babesia er beslægtet med malaria, hvilket betyder, at den nedbryder ens røde blodlegemer, hvilket giver feber og blod i urinen. 

Men i første omgang vil forskerne bruge den nye opdagelse til at ruste læger bedre, når folk er blevet bidt af en skovflåt. 

- Opdagelsen er særlig vigtig for de praktiserende læger, som normalt tager sig af patienter, der er blevet bidt af en skovflåt, siger Pia Forsberg til Sveriges Radio.