Forskere har hårrejsende dårligt nyt til skaldede mænd

Skrevet af Nils Würtzenfeld

31/08/2016

Dagens topnyheder

Som om det ikke var nok at miste alt sit hår, så har forskere nu (endnu mere) nedslående nyt til de skaldede mænd verden over. Det skriver Nzherald.co.nz.

For selvom du måske selv synes, at din blanke isse gør dig sådan Bruce Willis-sej, så kan en ny undersøgelse nu afsløre, at hårtab gør mænd mindre attraktive.

Samtidig fastslå undersøgelsen også, at skaldede mænd – udover at det fysiske ydre – også har tendens til at blive vurderes mindre succesfulde i forhold til mænd med hår.

Undersøgelsen er blevet foretaget på Johns Hopkins University i USA blandt 122 frivillige forsøgspersoner, der har bedømt 13 billeder af mænd med forskellig hårvækst.

Billederne indholdt syv før-og-efter-fotos af mænd, som havde fået hårtransplantationer og seks fotos af skaldede mænd, hvis udseende ikke havde forandret sig.

Udfra billederne skulle deltagerne vurdere, hvor attraktive, succesfulde og tilnærmelige de fandt mændene, og resultatet har altså vist, at de skaldede mænd trak det korteste strå.

Dog er der også lidt godt nyt til skaldede.

For et andet studie fra University of Pennsylvania, har vist, at skaldede mænd fremstår både højere og stærkere.

Ta' den mænd med hår!

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: