Hendes treårige søn brækkede kroppens stærkeste knogle – nu advarer moderen mod populær leg

Skrevet af webmaster

11/07/2017
Ulykke trampolin brækket knogle
Foto: Kait Ellen / Privat
Hop og leg på trampoliner er en populær beskæftigelse for mange børn og unge særligt i sommerperioden. Men hop og spring er ikke ufarligt. Tværtimod.

Mest læste i dag

I flere år er trampolinerne blevet hevet frem sammen med shorts, solbriller og havemøbler. Men saltomortaler, kraftspring og ganske almindelige hop op og ned kan smadre kroppen på de små drenge og piger.

Det har amerikanske Kait Ellen erfaret på den hårdeste måde, efter hendes søn, Colton, brækkede lårbenet, mens han hoppede på en trampolin.

Det skriver ScaryMommy.

Ulykken, der fandt sted i en indendørs trampolinpark, har påvirket treårige Colton og hans familie meget. Derfor har Kait valgt at advare andre familier mod den fare, der er ved at lege på den hoppende bund, ved at dele episoden på Facebook.

- Selvom det er hårdt at genopleve de sidste 12 dage, så føler vi, at vi er nødt til at advare andre forældre om den fare, der er ved indendørs trampolinparker. Colton faldt og brækkede lårbenet, der er den stærkeste knogle i kroppen, da han uskyldigt hoppede sammen med sin far og jeg, skriver Kait og uddyber, at hun og Coltons far hverken hoppede vildt eller lige ved siden af deres lille søn.

Det, der skulle have været en hyggelig familieudflugt endte på dramatisk vis for Colton, der i mindst seks uger skal være i en form for dragt, der skal hjælpe lårbenet med at gro korrekt sammen.

Sønnens smerter kunne være undgået, hvis Kait forinden havde vidst det, som hun ved nu. Efter at have talt med flere børnelæger, der har været en del af Coltons behandling.

Lytter man til lægernes ord, har børn under seks år absolut intet at gøre på en trampolin. Deres knogler er nemlig for skrøbelige til at modstå de stød, der opstår, når fødderne sætter af på trampolinen.

Faktisk fraråder det amerikanske akademi for børnelæger, der er en organisation, som består af 66.000 børnelæger, at børn i alle aldre hopper på trampolin.

Hvis man som forælder under ingen omstændigheder kan holde sine børn væk fra den attraktive sommerbeskæftigelse, er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Det indebærer blandt andet, at forældre eller andre voksne holder øje med børnenes leg, ligesom der kun må være en på trampolinen af gangen.

Det er ikke uden grund, at lægerne advarer mod brugen af trampoliner. Fra 2010 til 2014 er antallet af skader i USA i forbindelse med trampoliner eksploderet fra 581 til 6.932. Tilsvarende tal i Danmark er 7.000.

Hvis trampolinen ikke kan skiftes ud med andre aktiviteter i løbet af sommeren, kommer her nogle råd, som kan mindske antallet af ulykker

LÆS OGSÅ: Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

LÆS OGSÅ: Vil du have et pænere smil? Ny forskning afslører at kokosolie bleger din tænder

LÆS OGSÅ: Tab dig nu: Ny receptfri behandling stopper kroppen fra at optage fedt

LÆS OGSÅ: Bliv klar til stranden: Ny teknologi skal gøre det nemt og sikkert at fjerne håret permanent