Her er forklaringen på, hvorfor du ikke taber dig - og det handler ikke om, hvad du spiser

Skrevet af Sol Stoffregen

29/09/2016
Det ville vi gerne have vidst noget før.

Dagens topnyheder

De fleste, der kæmper med kiloene, fokuserer på, hvad de putter i munden. Men der er også andre vigtige faktorer, der bør spille ind, når taljen skal skrumpe og dellerne fordufte. 

Det handler ikke kun, om hvad du spiser, men også om, hvornår du spiser, skriver den britiske avis The Mirror

Ny forskning offentliggjort i fagbladet "Proceedings of the Nutrition Society” nemlig en interessant forskel mellem dem, der kæmper med at få vægten ned, og dem, der ikke gør. 

Studiet viser nemlig, at folk, der spiser på uregelmæssige tidspunkter i løbet af dagen, ofte er tykkere (større taljemål og højere BMI) end dem, der indtager mad på faste tidspunkter i løbet af dagen. 

Forskerne har også opdaget, at den dårlige vane med at spise på forskellige tidspunkter er skadeligt for vores helbred. Det øger bl.a. risikoen for en række alvorlige forhold, der er forbundet med hjertesygdomme og andre sygdomme. 

Vores indre ur og vores rytme bliver simpelthen forstyrret, hvis vi spiser på uregelmæssige tidspunkter. Derfor er det særlig farligt at arbejde om natten. 

Studiet fastslår også, at det ikke er ligegyldigt, hvem du spiser sammen med, hvis du vil tabe dig. Din sidemand ved bordet eller personen du laver mad med, påvirker dig også. Forskerne arbejder stadig på at belyse dette område - især i forhold til familier.