Her er rutinen lige før sex, som du skal droppe øjeblikkeligt

Mange er formentlig bekendt med det gamle råd om, at kvinder bør tisse før sex, hvis de vil undgå en urinvejsinfektion.

Men ifølge den amerikanske urolog David Kaufman er det en udbredt misforståelse, som han nu håber på at punktere en gang for alle. Det skriver Yahoo Health.

Rådet er ikke bare forkert, pointerer Kaufman. Det kan nemlig lige frem bidrage til en urinvejsinfektion, hvis man tisser af lige inden den intime stund.

Under sex kan bakterier blive skubbet ind i urinrøret. Hvis man derfor venter med at tisse til efter sex, så får man samlet nok urin i blæren til en ordentlig tissetår med en stærk stråle - og så er der simpelthen større chance for, at bakterierne kommer med ud.

Hvis bakterierne fra sexakten ikke kommer med ud ved et toiletbesøg efter sex, så kan de være skyld i en infektion, forklarer urineksperten.

- At tisse før sex er den største årsag til urinvejsinfektion efter samleje, siger David Kaufman til Yahoo Health.

Han forklarer, at hvis bakterierne fra sexakten ikke bliver tisset ud efter legen på lagnerne, så kan de vandre ind i blæren, hvor de formerer sig og vokser og til sidst er skyld i en urinvejsinfektion.

Kvinder har større chance for at få en urinvejsinfektion, fordi deres urinrør kun er omkring fem centimeter langt, som er en overskuelig rejse for bakterierne. 

David Kaufman anbefaler, at man drikker masser af vand inden sex, så man tisser med en ekstra hård stråle efter akten.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Underholdning