Hun læste et tilfældet Facebook-opslag: Tre uger senere skulle det vise sig at redde hendes liv

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/01/2017
Foto: Kylie Armstrong/Facebook
Foto: Kylie Armstrong/Facebook
Et par uger efter at have set et tilfældigt opslag på Facebook, gik en chokerende sandhed pludselig op for en 38-årige kvinde. I dag kan hun takke opslaget for at være i live.

Dagens topnyheder

For mange mennesker er et Facebook-besøg blot tidsfordriv, men for en 38-årig engelsk kvinde skulle det sociale medie vise sig at redde hendes liv. Det skriver The Mirror.

Den utrolige sandhed var dog endnu ikke gået op for Becky Hamer fra Holmfirth i Yorkshire, England, da hun en dag i februar sidste år sad og scrollede gennem sin Facebook-profil.

Pludselig faldt hun over et opslag fra en australsk kvinde, der advarede om symptomer på brystkræft, som kun de færreste kvinder er opmærksom på.

Becky Hamer studerede kort opslaget, tog hurtigt notits af budskabet, før hun bevægede sig videre på det sociale medie.

Hvad hun dog ikke vidste var, at de få øjeblikke, hun havde studeret opslaget, skulle vise sig at redde hendes liv.

For kun få uger efter at have læst opslaget lagde Becky Hamer mærke til, at hun havde de samme små hulninger i sit brystvæv, som Facebook-besked - og afsenderen Kylie Armstrong - havde advaret imod.

Straks søgte Becky Harmer læge, og kun tre uger efter det tilfældige opslag blev hun diagnosticeret med brystkræft.

Heldigvis blev sygdommen konstateret i tide til at Becky Harmer kunne modtage den nødvendige behandling, der har gjort, at hun lever den dag i dag.

Nu har Becky Harmer og 10 andre kvinder, der ligeledes er blevet ’reddet’ af Kylie Armstrongs opslag, arrangeret, at de får lov at møde den australske kvinde for at takke hende for at give dem den viden, der var med til at opdage deres sygdom.

Sådan ser Becky Harmer ud i dag efter hendes behandling for brystkræft. Foto Becky Harmer/Facebook

- Det bliver fantastisk at møde hende og sige personligt tak, lyder det fra Becky, der samtidig fortæller, at endnu flere kvinde skylder Armstrongs advarsel en utrolig stor tak.

- Vi har fået vores egen Facebook-gruppe, men der er også kvinder fra USA, Canada og Australien, der alle er blevet diagnosticerede takket være hendes opslag.

I skrivende stund er Kylie Armstrongs Facebook-advarsel blevet læst af flere hundrede tusinde kvinder verden over.