Hun opdagede selv sin brystkræft - nu deler hun metoden med andre kvinder

Skrevet af Nils Würtzenfeld

13/02/2017
Foto: Hayley Browning
Foto: Hayley Browning
En ung kvinde gjorde en uhyggelig opdagelse, som selv hendes læge havde overset.

Mest læste i dag

Britiske Hayley Browning fik for en måned siden en af de mest triste beskeder, man kan få.

Hun blev nemlig diagnosticeret med brystkræft, da en ondartet knude viste sig at sidde godt gemt i hendes brystvæv.

Hayley Browning fra Essex i England skal derfor hurtigst mulig i kemobehandling, men på trods af de alvorlig nyheder, så er hun alligevel lettet over, at hun overhovedet fandt frem til knuden, der udelukkende blev opdaget fordi, Hayley Browning fandt en utraditionel metode at tjekke sig selv på.

Foto: Hayley Browning

I en Facebook-opfordring til andre skriver Hayley Browning nemlig:

- Jeg håber at kunne dele et lille trick med så mange mennesker som muligt, da det potentielt kan redde liv, lyder det indledningsvis.

Den lille knude, der sladrede om den frygtede sygdom i Hayley Brownings bryst, var nemlig så godt skjult, at den ikke var til at mærke på normal vis. Det var først, da Hayley Browning en dag lå ned, at hun tilfældigvis kunne mærke, at noget var galt.

- Jeg kunne kun mærke knuden, når jeg lå ned. Den var fuldstændig væk, når jeg stod op. De fleste websider anbefaler dig at tjekke for knuder i badet, men havde jeg fulgt dette råd, havde knuden måske vokset sig så stor, at den ikke kunne behandles, skriver Hayley Browning, der samtidig fortæller, at ikke engang hendes læge kunne mærke knuden, når hun stod op.

Foto: Hayley Browning

- Derfor er dette en opfordring til alle kvinder om at tjekke sig for knuden – både liggende og stående op, lyder det fra Hayley Browning, der afslutter sit opslag med disse ord.

- Mens jeg tænker på den lange rejse, jeg har foran mig og den kemoterapi, som jeg skal igennem, ønsker jeg at nå ud med denne besked til så mange personer så muligt.