Jan-Erik indlagt med en alvorlig blodprop - nu advarer han andre

Skrevet af Ane Sørensen

23/03/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Norske Jan-Erik Larsen blev for nylig indlagt med en alvorlig blodprop, nu advarer han andre mod sygdommen.

Dagens topnyheder

- Hej. Nu må du høre godt efter. Her kommer en vigtig besked. Jeg skal fortælle dig om det, der skete med mig for to uger siden.

Sådan siger norske Jan-Erik Larsen i en video, som han har lagt på Facebook. 

For to uger siden blev Jan-Erik Larsen indlagt på Ullevål sygehus i Oslo med en sygdom, som han ikke havde forventet at få. Det viste sig nemlig, at Jan-Erik Larsen havde fået en alvorlig blodprop i sit ene ben.

- Det er en akut og livstruende tilstand. Vældig mange får det og vældig mange dør af det. Mange dør uden, at diagnosen bliver stillet, siger Jan-Erik Larsen i videoen.

Selvom Jan-Erik Larsen havde symptomer som ondt i foden og forpustelse, slog han dem hen. 

- Troede bare, jeg havde lungebetændelse og benkramper, en forklaring, som jeg slog mig til ro med, siger Jan-Erik Larsen.

Til sidst tvang svigersønnen ham nærmest til lægen, der straks fik Jan-Erik Larsen indlagt og i behandling. 

- Det gik godt for mig, det er gået godt for mange, men desværre ikke for alle, siger Jan-Erik Larsen som deler sin historie i håb om at sprede kendskabet til blodpropper.

Siden Jan-Erik Larsen delte sin video mandag aften, er den blevet afspillet mere end 100.000 gange. Se den lige herunder.

Amerikanske Cindi Avila advarede andre mod et frygtet rejseproblem, da hun vågnede med hundredvis af smertefulde røde bylder, efter at have tilbragt natten på et hotel.