Kan du se, om dine frosne bær er sikre nok at spise?

Det er så nemt at snuppe en pose frostne bær fra fryseren, når der er smoothie og desserter på menuen. Men man bør tøve en kende, ellers risikerer man at sende hele familien på hospitalet.

Et udbrud af hepatitis A bedre kendt som smitsom leverbetændelse har ramt 70 personer, der har drukket smoothies lavet af jordbær fra Egypten, skriver den amerikanske avis Today.

Læs også: Advarsel til alle passagerer: Gør aldrig dette med dit boardingpas

Alle de 70 personer, hvoraf de 32 er indlagt, havde drukket smoothies på en cafekæde flere steder i USA, lyder meldingen fra de amerikanske myndigheder.

Oven på denne kedelige historie bør alle være obs på, at bare fordi bær er frosne, er de ikke nødvendigvis sikre at spise. Frosne bær, grøntsager og frugter kan nemlig sagtens være kontamineret med bakterier og vira.

- At fryse fødevare gør bare, at de kan holde i længere tid, men de kolde temperaturer gør intet ved bakterier….for når bakterierne igen er ved stuetemperatur, kan de blomstre og formere sig igen, siger diætist Leslie Bonci til Today.

Det samme gælder desværre med vira.

Læs også: Advarsel mod Ben & Jerry’s: Is-bøtter indeholder metalspåner

Symptomerne på Hepatitis A er influenzategn, kvalme, led- og muskelsmerter og nogen bliver også gule i huden. Smitsom leverbetændelse type a er især farlig for ældre mennesker og kronisk syge folk.

Der findes ingen måde, hvorpå man kan se om frosne bær er blevet kontamineret med virus eller bakterier, inden de er blevet frosset, lyder det fra eksperter. Men det anbefales, at man koger frosne bær og grøntsager, inden de indgår i mad og drikke.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV