Kunder melder om allergiske reaktioner af sorte vindruer

Skrevet af Kirstine Petersen

24/02/2015

Dagens topnyheder

Sorte vindruer har givet to personer allergiske reaktioner, der er alvorlige nok til, at supermarkedskæden Coop Danmark A/S trækker frugten tilbage.

Der er tale om nogle kernefri, sydafrikanske, sorte druer af sorten Sable.

Læs også: Hakket kylling trækkes tilbage efter fund af salmonella

Druerne er solgt i pakker af 400 gram og har det såkaldte avlermærke: GGN 4050373398644 samt de såkaldte lot koder: 0101 og 0102.

På pakken står der desuden “Smag forskellen”.

Sidsnævnte skal du dog hellere lade være med, og i stedet kassere pakken eller levere det tilbage til den Coop-butik, du har købt druerne i – fx. Kvickly, forskellige arter af “Brugsen”-butikkerne eller Fakta.