Lærerinde uddeler 100 håndskrevne breve til elever - efter hjerteskærende besked fra forældrepar

En amerikansk lærer ved navn Brittni Darras holdt skole-hjemsamtaler, da hun fik en sørgelig nyhed fra en af forældrene. Nu bliver den rørende historie delt af tusinder.

En mor til en elev kom op til Brittni Darras bord og fortalte, hvorfor hendes datter havde været væk fra skolen i en længere periode. Det skriver Mirror.

Hendes datter havde forsøgt at begå selvmord, og kun i sidste øjeblik var det lykkedes politiet at bryde døren ind og finde pigen, som allerede havde skrevet sit afskedsbrev.

Moren fortalte lærerinden, at datteren var på hospitalet. Mens de snakkede, græd begge kvinder, og læren spurgte, om hun måtte sende et brev til datteren på hospitalet.

Læs også: Tre gode veninder går på bar og forhindrer en voldtægt

Det måtte hun gerne, og da datteren havde læst brevet, havde hun svært ved at tro, hvad der stod i brevet.

Moren fortalte, at hendes datter havde spurgt hende med tårer i øjnene efter at have læst det: ‘Hvordan kan nogen skrive så pæne ting om mig? Jeg troede ikke, der ville være nogen, som savnede mig, når jeg var væk?'

Da Brittni Darras hørte det, fik det hende til at indse, at hun havde lyst til at gøre noget særligt, skriver Mirror

Darras syntes, hun var alt for tæt på at miste en sød og klog elev, og at de unge bliver presset for hårdt til at passe ind og være de bedste.

Hun brugte derfor de næste to måneder på at skrive håndskrevne breve til alle sine elever. Over 100 breve blev det til.

Her fortalte hun, hvorfor hver enkelt elev er noget særligt.

- Vi skal huske, at alle mennesker er unik, og at det er det, som gør dem specielle. I stedet for at prøve at ændre det, så skal vi imødekomme det, for sammen kan vi gøre en forskel, og sammen kan vi redde liv, skriver Brittni Darras i sit opslag på Facebook.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip