Mange børn er ramt af epidemi, der hærger Danmark lige nu

Skrevet af Jesper Larsen

08/12/2015

Mest læste i dag

En luftvejsinfektion har ramt Danmark så hårdt, at der er tale om en regulær epidemi. 

Og selvom alle kan blive ramt af den, så er børn særligt udsatte, lyder det fra Statens Serum Institut. 

- Det er en bakterie, der kan angribe alle luftveje. Den kan give ondt i halsen, hæshed, bronkitis, og så kan den give lungebetændelse, som man skal behandle aktivt, siger Ejvind Mouritsen, der er praktiserende læge, ifølge dr.dk.

Bakterien smitter ved dråbeoverførsel, når man hoster og nyser på hinanden, og selvom den allerede har toppet, så forventes der at dukke mange nye tilfælde op de kommende uger. 

Læs også: Dårlige oplevelser i sundhedsvæsenet gør kvinder nervøse for at føde

I de tre sidste uger af november blev der på landsplan påvist omkring 250 nye tilfælde om ugen af infektioner på grund af bakterien, der hedder Mycoplasma.

- Man skal være opmærksom på symptomerne i forbindelse med luftvejsinfektioner, og det gælder særligt høj feber, medtaget almen tilstand og lufthunger, siger Ejvind Mouritsen til dr.dk. 

Infektionen med Mycoplasma bliver fejlagtigt kaldt 'kold lungebetændelse', og forebyggelse af sygdommen handler om god håndhygiejne, og at man er opmærksom i offentlige rum, så man ikke hoster i retning af andre.

Læs også: Derfor skal du blive hjemme, hvis du føler dig sløj

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: