Nicole tvunget til at opgive drømmejobbet på grund af eksem - 2 uger senere gjorde hun en vigtig opdagelse

Skrevet af Emil Ryttergaard

15/09/2017
Nicole måtte opgive sit drømmejob på grund af den irriterende hudsygdom, der har plaget hende hele livet. Men ved et tilfælde fandt hun en vanvittig simpel løsning, der kunne holde lidelsen væk.

Dagens topnyheder

Det klør, svider og er generelt ikke særlig pænt. 

Nogle mennesker er frygtelig plaget af eksem, hvad enten det er i hovedbunden, på benene eller i hænderne. 

Sidstnævnte kan 21-årige Nicole O’Dwyer i hvert fald genkende. Siden hun blev født har den unge kvinde været plaget af hudsygdommen, men først for nylig blev lidelsen for alvor et problem, skriver ladbible.com. 

Nicole O’Dwyer, der er fra Tipperary i Irland begyndte i 2013 på sin drømmeuddannelse som frisør. Men imellem hårvask, skrappe kemikalier og sæber, blussede den 21-åriges eksem op, og hos hudlægen var udmeldingen klar:

Hun måtte opgive at blive frisør.

- Da hudlægen sagde, at jeg burde droppe uddannelsen, var jeg knust. Hun sagde, at det ikke holdte, hvis jeg blev ved med at lægge mine hænder i vand og hårprodukter på grund af min eksem. Jeg var helt nedtrykt, fordi jeg elsker mit job, siger Nicole O’Dwyer til Ladbible. 

Slukøret og nedtrykt droppede Nicole O’Dwyer ud af uddannelsen og begyndte at arbejde i butik. Men drømmen trak stadigvæk i den unge kvinde, og der gik ikke længe før at hun igen fik arbejde i en salon.

Den 21-årige kvinde måtte opgive sit drømmejob på grund af håndeksemen. Foto: Nicole O´Dwyer/privat

Jobbet sled hårdt på Nicole O’Dwyers hud i hænderne, og hver aften måtte hun gå hjem og smøre steroidcreme på hænderne.

- Jeg elsker mit job som frisør, men det efterlod mine hænder i store smerter. Jeg er stadigvæk ny i salonen, så mit arbejde består mest i at vaske hår, siger Nicole O’Dwyer til Ladbible. 

Men i juli i år, fortalte hendes far hende om en helt særlig creme, Childs Farm Baby Moisturiser, som han havde læst om på nettet. 

Den særligt hudvenlige creme kunne købes på alle apoteker i håndkøb til den nettet sum af 35 kroner. 

Den særlige creme er ganske mild mod huden, men for Nicole O’Dwyer var det en sand mirakelkur. 

Efter to uger var Nicoles hænder for første gang fri for eksem. Foto: Nicole O'Dwyer/privat

Nu kan hun igen stå i salonen og klippe hår, som hun altid har drømt om. Foto: Nicole O´Dwyer/privat

- Jeg kunne ikke tro det. Efter to uger med brug af cremen, så var mine hænder blevet helt bløde og normale igen. Jeg bruger cremen fire gange dagligt, og eksemen er helt væk, siger Nicole O’Dwyer til Ladbible. 

4-årig søn skreg pludselig i vilden sky på legepladsen - nu advarer Camilla andre forældre