Noah har smidt 90 kilo på under to år: Førbillederne ligner et helt andet menneske

Skrevet af Ane Sørensen

16/03/2017
Noah Kingery Foto: Facebook/Privat
Noah Kingery Foto: Facebook/Privat
Amerikanske Noah Kingery har tabt sig 90 kilo efter en vanskelig periode i sit liv.

Mest læste i dag

I løbet af det sidste halvandet års tid har amerikanske Noah Kingery smidt en imponerende del af sin kropsvægt. 

Den 29-årige mands store vægttab lykkedes efter en vanskelig periode i hans liv, hvor han kæmpede med overspisning og psykisk sygdom, efter tabet af en nær person.

Det skriver Independent.

Noah Kingery blev ramt af en depression, tog 15 stone (omkring 95 kilo red.) på i løbet af et år og forsøgte til sidst at tage sit eget liv. Heldigvis blev han afbrudt af et telefonopkald.

- Det var en mørk tid i mit liv, og jeg kunne ikke se, at livet var værd at leve. Tabet af kærlighed førte til depression, og jeg kom langt væk fra mine passioner og opgav livet, siger Noah Kingery.

Næste morgen vågnede Noah Kingery med en følelse af, at hans liv var blevet skånet. Han besluttede derfor, at det var på tide at lægge sin livsstil fuldstændig om.

Noah Kingery kvittede derfor alkohol og fastfood og begyndte at gå i træningscentret. Efter halvandet år havde han tabt sig 13,5 stone (knap 90 kilo red.). Inden livsstilsændringen vejede han 25 stone (knap 159 kilo red.), nu vejer han den unge mand 11 stone (omkring 70 kilo red.).

Den nu Noah Kingery har endda startet sit eget fitness-firma ved navn Lifting2Uplift og dokumenterer sin rejse mod sundhed på det sociale medie Facebook. Han håber nemlig, at hans historie kan inspirere andre.

Derfor har Noah Kingery delt før- og efterbilleder af sig selv på det populære medie, så andre kan se den forvandling, som han har været igennem de seneste 18 måneders tid.

- Hvis min historie kan røre et enkelt liv, så har jeg opnået det, som jeg skulle. Rejsen fortsætter, skriver Noah Kingery på Facebook.

Du kan følge Noah Kingerys rejse lige her.