Ny øl lover at gøre kvinder smukke

Skrevet af Ninna Andreasen

28/04/2015

Dagens topnyheder

Japanerne er blandt andet kendt for at være et meget innovativt folkefærd.

En ny opfindelse med rødder i det asiatiske land lover, at kvinder kan få et mere ungdommeligt udseende. Opfindelsen er: Øl.

Det skriver Illustreret Videnskab.

Og det er ikke en hvilken som helst øl. Den hemmelige ingrediens er et protein fra hud og andet bindevæv.

Læs også: 6 grunde til at drikke øl hver dag

Eftersigende skulle netop denne ingrediens give huden både fasthed og en smuk glød.

Øllen hedder Precious. Den indeholde proteinet kollagen, som alle mennesker har naturligt i hud, ledbånd og hinder omkring musklerne. Kollagen bliver også ofte brugt i skønhedsindudstrien, hvor det bliver sprøjtet ind i huden for at gøre den glattere eller i læberne for at gøre dem fyldigere.

Når huden ældes, skyldes det blandt andet, at den naturlige produktion af kollagen bliver langsommere. Netop derfor er kollagen populært som tilskud i mad og slik i Japan.

Læs også: Øl feder mindre end vin

Ifølge Illustreret Videnskab skal man dog passe på, før man jubler for højt. Forskere mener nemlig ikke at kunne bevise, at det direkte indtag af kollagen i øl giver et yngre udseende og forbedrer huden.

Øllen bliver indtil videre kun solgt på den japanske ø Hokaido.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: