Sørgende far deler hjerteskærende billede af sin døde søn - håber, det kan redde andres liv

Skrevet af Ronja Ryde

09/11/2014

Mest læste i dag

På overfladen kørte tingene for 20-årige Jeramie. For ti måneder siden blev han far til sønnen Asher, og han havde lige fået et nyt arbejde

Men Jeramie havde et usundt forhold. Et forhold til stoffer. Et forhold til stoffet LSD, som han i løbet af sin afhængighed havde været meget åben omkring. Og et forhold til stoffet Dextromethorphan, som han forsøgte at holde skjult.

LÆS OGSÅ: Far deler foto af datter i livsfare til skræk og advarsel: Hold jer væk fra ecstasy

Dextromethorphan er et stof, som blandt andet findes i hostesaft.

Det var de usunde forhold, som mandag i denne uge tog livet af den alt for unge Jeramie.

Nu er hans far, Mike Stolling, gået på de sociale medier for at fortælle sin søns historie.

Mike Stolling har valgt at tage en proaktiv vinkel på sin søns alt for tidlige afsked med livet. For at få Jeramies venner og alle andre til at lære af hans historie. Og for at fortælle, hvor farligt det kan være at indlede et “forhold” - som faderen selv kalder det - til stoffer.

LÆS OGSÅ: Godt nyt i tragisk ovn-trick-ulykke: Jysk mor er vågnet fra koma

Sammen med budskabet har den sørgende far lagt et billede op af sin døde søn, fra det øjeblik, hvor han netop er ankommet hos bedemanden.

Og det må siges, at de sociale medier har taget imod budskabet. Billedet og Jeramies historie er på få dage blevet delt over 18.000 gange, og går lige nu verden rundt.

Se her, hvad han skriver:

“Lad os lige stoppe op og se på, hvor sjove stoffer er.
Dette er min søn en time efter, at bedemanden fik ham ind sent mandag aften.

Da han døde, havde han blødt ud af ørerne, og havde blod i håret og fråde i munden. De var så søde at gøre ham pænt i stand, før vi kom.

LÆS OGSÅ: Han tog et fatalt valg: Familien deler billeder af sønnen til skræk og advarsel

Hans krop var iskold efter at have været opbevaret i køleskab. Min kolde døde søn. Far til en ti måneder gammel dreng. Barnebarn til tre nulevende bedsteforældre. Stedbror til to. Halvbror til tre, søn af to overlevende forældre og en stedforælder, som har været med til at opdrage ham, siden han var et lille barn.

Alle fuldstændigt sønderknust. Lille Asher (Jeramies søn, red.) er for ung til at forstå, hvad der foregår, men han vil leve et helt liv, hvor han tænker over, hvordan det ville have været at kende sin far.

Som mange af jer ved, var Jeramie meget åben omkring sit forhold til LSD. Han var lidt mere stille omkring sin kærlighed til Dextremethorphan.
Trods mine og mange andre familiemedlemmers tryglen og bønner, var han helt besat af det.

LÆS OGSÅ: Chokerende ny spritkørsel-video: Fejrer folk, der dør i trafikken

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der tager stoffer, der dør af det. Men mange gør. Jeramie troede, han havde kontrol over det. Han troede, han var klogere end stoffet, og at han havde mere kontrol end stoffet.

Nu ligger han i et køleskab hos en bedemand i Englewood. Nu kommer folk fra nær og fjern for at sige farvel til ham. Nu må min familie spendere over 5000 dollars i begravelsesomkostninger.

Nu vil jeg aldrig mere kunne tage på lange vandreture eller cykeltur med ham. Han vil aldrig kunne tage på camping med sin søn.

De af jer, som bare lige tager lidt stoffer i ny og næ. I føler ikke, I er afhængige, men I kan godt lide at feste lidt. Tænk lige over, at der er folk omkring jer med større mentale problemer. Som Jeramie, der bar på en mental bagage, som selv ikke jeg kan forstå.

LÆS OGSÅ: Skræmmende: Se, hvad far fandt i sine børns halloween-slik

Når I fester med de mennesker, opfordrer i dem til, og giver dem muligheden for, at bruge stoffer som en flugtvej. Det er det sidste, folk som ham har brug for.

De mennesker har brug for hjælp. Disse mennesker har brug for positiv opbakning, ikke opbakning til det næste fix.

Tænk over den indflydelse, du har på disse mennesker. Tænk på den sti af ødelæggelse, de bevæger sig ad.

Folkens, lær af dette. Hjælp med at få noget positivt ud af denne tragedie. Drop denne livsstil. Opsøg en, der elsker dig, og bed om hjælp. Lad ikke dette ske for dig. Gør det ikke mod din familie. Brug din smerte og din angst. Lær af det. Vend dig mod nogen, du elsker. Få hjælp.

LÆS OGSÅ: Advarsel mod kosttilskud: Kan give forhøjet blodtryk og hjerneblødning

Hvis du ikke har nogen, du kan gå til, så kom til mig. Jeg vil gøre alt, hvad der er i min magt, for at hjælpe dig. Det er ikke for sent at redde dig selv og din familie fra at gentage denne gyser.

Tro mig, når jeg siger, at du ikke har lyst til at opleve dette, og du ønsker ikke, at dine nærmeste skal gå gennem denne smerte."

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by DrMike Gramps Stollings.