Sådan slipper du hurtigst af med bumser og hudorme

Skrevet af webmaster

08/05/2017
Bumser og hudorme
Foto: Shutterstock
Alle mennesker har, ligesom fingeraftryk eller DNA, forskellig hud. Nogen har få, og andre har mange, men alle oplever på et eller andet tidspunkt at have hudorme eller bumser – uden undtagelse.

Dagens topnyheder

Vi har derfor lavet en guide til dig, så du ikke behøver at bøvle med uren hud.

Hvad er hudorme?

Hudorme er en almindelig tilstand, hvor talgkirtlerne i hudoverfladen, som fungerer som hudens naturlige fugtighedscreme, er i ubalance.

Det betyder at disse kirtler overproducerer den naturlige, beskyttende fedt vi er dækket af, hvilket kan resultere i små, enten sorte eller hvide hudorme, der sidder henholdsvis i hudens overflade, eller lige under den. Når hudens talg, eller fedt, kommer til overfladen, reagerer det nemlig ved at blive mørkere.

Denne overproduktion er oftest hormonelt betinget, men andre faktorer, som eksempelvis gener og stressniveau kan også øge forekomsten, mens kost, creme og makeup kun spiller en begrænset rolle. Skulle man generes af en overdreven mængde hudorme, er der dog mulighed for behandling.

Hvad er bumser?

Bumser er, ligesom hudorme, hormonelt betingede. Det vil sige at man især oplever bumser i perioder hvor man oplever udsving i hormonbalancen, som eksempelvis under puberteten, hvor forekomsten af bumser er nærmest uundgåelig.

De opstår når talgkirtlerne overproducerer talg, som derefter tilstopper hudporer, hårsække o.lign. Talgen i hudporerne vil, næsten uundgåeligt, komme i kontakt med bakterier, som derefter går i betændelse, og danner de klassiske, irriterende, gule bumser.

Der er stor forskel på hvor hårdt vi rammes af bumser, og nogle mennesker oplever ikke alene at få flere bumser, men kan også opleve at de opstår på uheldige steder – eksempelvis på ryggen, brystet eller andre, endnu værre, steder. Bumser kan nemlig, desværre, opstå på hele kroppen, og generer både kosmetisk og psykisk, og kan være en smertefuld oplevelse. Selvom bumser fortrinsvis er en arvelig tilstand, er der gode muligheder for at behandle og lindre de ”almindelige” bumser, 

Forskelle og behandlinger

Selvom de to tilstande er forskellige, har de overproduktionen af talg til fælles, og kan, til en vis grad, behandles ved at holde huden ren. Der findes desværre ingen ”mirakelkur” mod hverken bumser eller hudorme, så lad være med at stole på en masse myter og husmandskneb, og husk i stedet at holde huden ren og sund.

Skulle du stadig opleve gener, kan vi anbefale at gennemlæse denne guide til hudorme, eller denne guide til behandling af bumser, hvor du kan finde mere information om både bagvedliggende årsager, forebyggelse og naturligvis behandling.