Sara advarer mod farlig sygdom: 8-årig søn faldt på cyklen og døde en uge senere

Skrevet af Emil Ryttergaard

25/01/2018
8-årige Liam faldt på cyklen i indkørslen og klagede over smerter. Nu advarer moderen om den sygdom, der tog hendes søn fra hende. Foto: Gofundme
8-årige Liam faldt på cyklen i indkørslen og klagede over smerter. Nu advarer moderen om den sygdom, der tog hendes søn fra hende. Foto: Gofundme
Et uheldigt fald på cyklen beseglede skæbnen for den otteårige dreng. Nu advarer moderen Sara andre forældre mod den væmmelige sygdom, der ramte hendes søn.

Dagens topnyheder

 Børn i alle aldre kan pludselig falde og slå sig.

Men alle forældre ved også, at man for det meste hejser sit barn op igen, støver bukserne af og trøster dem, når det en gang imellem går galt og man falder og slår sig.

Men sådan var det ikke for otteårige Liam Hebard.

Den uheldige dreng slog sig nemlig voldsomt, da han faldt på cyklen i den amerikanske stat Oregon, hvor at den uheldige dreng havde fået et blodigt sår nær ved lysken, skriver KTLA.com.

Liam Hebard blev kørt ind på skadestuen og syet med syv sting, men klagede fortsat over smerter, på trods af at han havde fået smertestillende medicin.  

Lægerne vidste ikke, hvad der var galt, og derfor måtte Liam Hebard indlægges igen og flyves med lægehelikopter til det nærliggende børnehospital i Portland.

Her kunne lægerne efter flere operationer endelig finde svaret på drengens smerter.

Den otteårige Liam havde pådraget sig en kødædende bakterie, der meget hurtigt var i færd med at nedbryde musklerne og vævet i den lille drengs krop, hvor bakterien havde inficeret kroppen fra anklen og helt op til armhulen.

Liam måtte syes med syv sting, men klagede efterfølgende over smerter. Foto: Gofundme

Lægerne fandt alt for sent ud af, at drengen havde pådraget sig en kødædende bakterie. Foto: Gofundme

I søndags måtte familien sige endeligt farvel til deres søn, der på kun en uge var forvandlet fra en glad og rask søn til en svækket dreng i en hospitalsseng.

- Det var slet ikke et slemt sår. Overhovedet ikke. Han skulle bare have et par få sting, og han tog det i stiv arm, siger Liams mor, Sara Hebard til KTLA. 

Hun opfordrer alle forældre til at holde godt øje med deres børn og huske at give dem masser af opmærksomhed.

- Jeg vil sige, at man skal huske at kramme sine børn rigtig meget, fordi man aldrig ved, hvor hurtigt det går. Man skal ikke tage det for givet at det bare er et almindeligt uheld, understreger Sara Hebard til KTLA.

Siden Liam Hebards død i søndags har frivillige lavet en indsamling til familien, hvor der på kun fem dage er blevet samlet over 65.000 kroner ind. 

Forskere slår alarm: Det sker der med din krop, hvis du ryger én cigaret om dagen