Med 130 millioner brugere er Instagram et af de hurtigst voksende sociale medier og et mødested for unge piger med spiseforstyrrelser.
De unge piger lægger billeder af deres udsultede kroppe op og udstyrer dem med hashtags, der fungerer som søgeord. Fototjenesten er blevet et sted, hvor pigerne kan tilbede anoreksien i fred i en digital verden, hvor det er let at bevare anonymiteten, og hvor de voksne ikke følger med.
Avisen har fulgt en bruger, der skriver, at hun vil sulte sig i en time for hver gang en anden bruger markerer, at hun »synes godt om« billedet. I løbet af et par dage har 46 brugere markeret, at de »synes godt om« billedet.
Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Pigen faster stadig. Hun skriver, at hun ingen energi har, men at hun i det mindste ikke ryster.
369 følger med i, hvordan pigen sulter sig.
De markerer, at de »synes godt om«, og støtter hende med kommentarer - ikke i at blive raske, men i at holde fast i spiseforstyrrelsen.
Spiseforstyrrelsen er for dem en livsstil, ikke en livstruende sygdom.
»Det kan fastholde dem i lidelsen. Hvis de er i behandling, bliver den modarbejdet af de stærke beskeder, de får på Instagram. Jeg kan give dem gode råd og vejledning et kvarter om ugen, men de bruger timer hver dag på Instagram«, siger den norske professor og psykiater Finn Skårderud, der er en af de førende internationale eksperter på området.
Det er ifølge Finn Skårderud især unge piger, der bruger Instagram til at dyrke deres spiseforstyrrelse.
»Der skabes en subkultur, hvor de dyrker sygdommen, og det skal tages alvorligt, for anoreksi er psykiatriens mest dødelige sygdom«, siger han.
Søger man på ordet anorexia får man 822.846 resultater på Instagram og på fire dage er der kommet mere end 20.000 nye billeder til af sultende unge. Anoreksidyrkelsen som livsstil kaldes pro-ana.
SE BILLEDER AF DE SYGELIGT TYNDE PIGER, SOM BLIVER LAGT PÅ INSTAGRAM OG TWITTER HERUNDER: