Sygeplejersken Amanda deler vild video: Så uhyggeligt ser et par rygerlunger ud

Skrevet af Emil Ryttergaard

03/05/2018
Sygeplejersken puster lungerne op, hvorefter man tydeligt kan se skaden, som cigaretterne har medført. Foto: Amanda Eller
Sygeplejersken puster lungerne op, hvorefter man tydeligt kan se skaden, som cigaretterne har medført. Foto: Amanda Eller
En ny viral video viser de alvorlige konsekvenser ved at ryge en pakke smøger om dagen.

Dagens topnyheder

Der er ingen, der kan være i tvivl om, at det er skadeligt for kroppen at ryge smøger.

Uanset om det bare er én enkelt cigaret om dagen, så har det styr betydning for kroppens udvikling, og bliver man ved i 20 år, så sætter det i den grad sit præg på lungernes funktion.  

Det har sygeplejersken Amanda Eller valgt at vise i en spritny viral video, der er blevet delt af tusinder på Facebook.

I videoen demonstrerer den amerikanske sygeplejerske fra staten North Carolina forskellen mellem kræftramte rygerlunger fra en afdød patient, der har røget en pakke cigaretter hver dag i 20 år og et par velfungerende friske lunger.

- Fordi lungerne er ramt KOL og kræft, er elasticiteten forsvundet, så de udvider sig, men de trækker sig sammen igen med det samme, forklarer Amanda Eller i videoen.

Da sygeplejersken puster de friske lunger op, kan man tydeligt se forskel på lungerne. Foto: Amanda Eller

I den raske lunge er der fortsat frisk væv, der kan opbevare ilten i længere tid, når man ‘puster ud’, efter at have indåndet, hvilket Amanda Eller også demonstrerer foran kameraet.  

Videoen er kun lidt mere end en uge gammel, men er blevet spredt vidt og bredt på de sociale medier. 37 millioner mennesker har foreløbigt set videoen, der er blevet delt over 500.000 gange.

- Vil du fortsætte med at ryge?, spørger sygeplejersken retorisk på Facebook, og det er der nok ikke mange, der vil efter at have set videoen.

Så er man stadigvæk i tvivl om man bør kvitte smøgerne, så kan man se den skræmmende video lige her: