Tre fif til at få motion nok

Skrevet af Aller Media

20/01/2014

Dagens topnyheder

En ny norsk undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Medicine & Science in Sports Medicine, viste, at vi overvurderer, hvor meget motion vi egentlig dyrker. Ligeledes undervurderer vi, hvor længe vi faktisk bruger på at sidde stille hver dag. Det skriver LiveScience.com.

I undersøgelsen blev deltagerne målt med sensorer, der målte deres bevægelser, ligesom de skulle komme med et tidsestimat på, hvor længe og meget de motionerede. Kvinderne i undersøgelsen skød generelt en hel time ved siden af hver uge.

Her er fejlene, der ødelægger din slankekur. Se dem på Femina.dk 

Deborah Enos, der er klinisk diætist og sundhedscoach, kommer til LiveScience.com med sine bedste råd til, hvordan du sikrer dig, at du i din hverdag får dyrket ligesom meget motion, som du ønsker og regner med. Her er tre simple tips:

1) Find en træningsmakker

Hvis I er to om at træne sammen, så er I også to til at holde tiden og holde hinanden til ilden. Find en træningsmakker, der er enig i din beslutning om at være effektiv, når I træner, og tag tid begge to, så I er to til at tjekke, at I rent faktisk motionerer i det ønskede tidsrum.

Vil du gerne løbe hurtigere? Få fem tips til at sætte fart på dit løb på Femina.dk 

2) Lav en træningsdagbog

Skriv op enten i hånden eller digitalt, hvornår og hvor meget du motionerer. Det vil hurtigt gøre det meget tydeligt for dig, om du når det, du regner med, og om du holder dine aftaler med dig selv. Selvom du kan blive skuffet over dig selv i starten, så lad det motivere dig til at sætte realistiske mål og overholde dem.

3) Meld dig på hold

Hvis du har svært ved at holde dig selv til ilden, så meld dig på x-antal ugentlige hold. På den måde ved du præcis, hvor længe du motionerer, og at du bruger tiden effektivt, fordi du følger en underviser. Husk at skrive ned i træningsdagbogen, hvis du kommer for sent, må gå tidligere eller helt springer over hold, som ellers er booket.

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media