Ung kvinde klagede over smerter: Lægerne fandt dette i hendes mave

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/09/2017
Foto: Swns/Polfoto
Foto: Swns/Polfoto
Da en ung kvinde gik til lægen med voldsomme smerter i maven, var det ikke et almindeligt syn, der ventede kirurgerne.

Mest læste i dag

En 20-årig kvinde vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv, da hun tog på det indiske hospital VC Gandhi & MA Vora Municipal General Hospital i den indiske provins Rajawadi i Mumbai. 

Den unge patient havde voldsomme mavesmerter, kastede op og vejede kun 30 kilo, da hun ankom til hospitalet. 

Men da lægerne scannede hendes mave, kunne de hurtigt se, hvad der forårsagede de voldsomme smerter for den unge kvinde, skriver britiske Metro. De gjorde straks klar til en operation.

- Da vi undersøgte hende, kunne man tydeligt mærke en hård ansamling i den øverste del af maven. En scanning viste efterfølgende en stor masse af hår, der havde formet sig efter mavesækken og de øvrige tarme, fortæller kirurg Bharat Kamath til Metro. 

En psykologisk undersøgelse af kvinden viste, at hun led af trikotillomani, også kaldet Rapunzel-syndrom, der er en psykisk lidelse, hvor patienten ikke kan modstå trangen til at rive hår ud af hovedet og spise det.

Det er typisk unge kvinder, der bliver ramt af den psykiske lidelse, der kategoriseres som en tvangshandling i samme stil som patienter, der lider af OCD.

For den 20-årige patient var der ingen anden udvej end en tur på operationsbordet, hvor lægerne kunne skære en stor hårbold ud. 

- Det er første gang, at vi har behandlet sådan et tilfælde på vores hospital, men der har været isolerede tilfælde andre steder, siger Bharat Kamath til avisen.

Operationen var meget vanskelig, da massen af hår havde samlet sig så tæt, at der ‘kun var begrænset plads til indføre instrumenter’, lyder det fra kirurgen. Den hårde masse af hår var 25 centimeter lang og 12 centimeter bred, og den samlede vægt af håret løb op i 750 gram.  

Den 20-årige patient har det efter omtændighederne godt. Om hun fortsat spiser sit eget hår, efter at have fået tømt mavesækken, melder historien ikke noget om.

Kvindes øjenvipper falder af, efter at populær behandling går HELT galt