Ung kvinde levede af McDonalds - nu er hendes krop uigenkendelig, efter at have droppet takeaway

Skrevet af Nicolai Busekist

11/04/2024
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En ung kvinde, der frygtede at vise sin krop frem på ferie, er uigenkendelig, efter hun byttede daglige ture på McDonald's ud med fitnesscenteret.

Dagens topnyheder

23-årige Tegan Calders måltid bestod alt for ofte af cheeseburgere og diverse sukkerholdige drikke, hvilket resulterede i, at hun blev for usikker til blandt andet at have bestemte typer tøj på.

Den unge kvinde fra Bristol i Storbritannien har ikke blot tabt sig, men har også skabt fantastiske resultater i fitnesscenteret. Derfor er hun også glad for at kunne vise sin muskuløse og tonede krop frem på sociale medier.

"Jeg er stolt af mig selv, og jeg er meget mere kropspositiv. Hvis du fortalte mig, at jeg skulle på ferie i morgen, så ville jeg ikke være bange, og jeg ville ikke være usikker på, hvordan jeg ser ud," sagde hun til Daily Star.

"Jeg frygter ikke, om jeg kan bære noget tøj eller ikke kan tage en kjole på, så det giver dig den ultimative frihed. Det er en god følelse at vide, du kan tage på, hvad du vil, og stadig føle dig selvsikker."

Sådan har det ikke altid været for Tegan, som pludselig følte sig utilpas i forhold til hendes vægt og mave, da hun prøvede bikinier til en tur til Marbella.

Foto: Instagram

Hun beskrev det øjeblik som gnisten til en usikkerhed, hun ikke vidste, hun havde.

"Før 2023 lavede jeg bogstaveligt talt aldrig mad og havde dybest set ingen anelse om kalorier. Jeg bestilte bare takeaway og levede af takeaway, burgere, og alt muligt. Jeg burde have været meget større," sagde hun.

"Jeg spiste enten ingen morgenmad, og ellers spiste jeg bare en chokoladebar, chips eller hvad som helst. Og jeg levede af McDonalds. Jeg ville normalt få en kyllingeburger, en dobbelt cheeseburger, store pomfritter, stor cola, mozzarella-sticks og en McFlurry."

"Det var ikke, fordi jeg ikke var klar over, hvad jeg indtog, men jeg forstod ikke den effekt, det ville have. Jeg spiste også mange snacks, og hvis der var en pakke chokolade foran mig, ville jeg spise det hele."

Foto: Instagram

Hendes forvandling begyndte med gradvist at reducere hendes alkoholindtag med færre byture, mens hun begyndte at lave sine måltider selv. Hun så også sin frygt i øjnene ved at begynde at styrketræne i fitnesscenteret.

Tegan begyndte at træne med en ven, fordi hun følte sig 'bange og intimideret'.

"Jeg ville ikke se dum ud og alt det der. Og jeg ville ikke have, at folk skulle grine af mig, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg lavede. Men i virkeligheden kigger ingen på dig, og alle er meget selvoptagede i fitnesscentret. Ingen fokuserer på dig," sagde hun.

At træne blev snart en del af hendes rutine, og hun sagde, at dette havde en livsændrende indvirkning på hendes fysiske og mentale helbred.

Foto: Instagram

Hun deler nu sine fremskridt på de sociale medier. Her har flere følgere fortalt hende, at de har fået inspiration til selv at foretage ændringer. Det er noget, som har fyldt hendes hjerte med glæde.

Tegan, som engang troede, at det ville være 'umuligt' at tabe sig, starter nu sine dage med 50 gram havregryn, proteinpulver og noget frugt og honning.

Men hun sagde, at frokost og aftensmad er mere spændende. Disse måltider består som regel af alt fra spaghetti bolognese til kylling og ris, fajitas og fisk.

Til trods for at hun har lavet om på sin diæt, tillader hun fortsat sig selv at spise mad fra McDonald's i ny og næ.

"Jeg siger ikke nej, hvis mine venner vil ud at spise. Jeg tror, det handler om, hvor meget du faktisk indtager, og hvad du putter i din krop," sagde hun.