Ung mor fik hårrejsende sår på benet, efter at en edderkop bed hende i soveværelset

Skrevet af Kristine Bugbee

30/07/2015

Mest læste i dag

En mor til fire var tæt på at miste sit ben, da hun blev bidt af en edderkop efter at være kravlet i seng. Det skriver Mirror.

Edderkoppen var en såkaldt steatoda nobilis, der ofte betegnes som 'den falske enke', fordi den ligner den farlige sorte enke-edderkop til forveksling.

- Jeg følte noget kravle på mit ben under dynen og prøvede at vifte det væk. Den må have troet, at den var ved at blive angrebet, for et minut senere bed den mig. Smerten var uudholdelig, siger irske Aideen Hynes.

Hendes ben svulmede straks op til dobbelt størrelse, efter at hun var blevet bidt. Giften spredte sig med lynets hast gennem hendes krop, og hun blev straks kørt på hospitalet.

Skaderne var så voldsomme, at lægerne frygtede, at de var nødt til at fjerne det forgiftede kød.

Læs også: Mand dræber edderkop. Hvad der sker bagefter vil give mareridt

En intens behandling med antibiotika hjalp heldigvis, og hun ungik en amputation. 

Aideen Hynes brugte tre uger på at komme sig over det voldsomme bid, som hun beskriver som noget af det mest smertefulde, hun nogensinde har oplevet.

Hun måtte længe gå på krykker for at kunne bevæge sig rundt.

Det er ikke lykkedes familien at finde edderkoppen i soveværelset.

Se de voldsomme billeder af Aideen Hynes i galleriet herunder.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: