Fejlen, du begår, når du sletter fotos på din iPhone for at få mere plads

Skrevet af Ane Sørensen

26/01/2017
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Når du sletter billeder for at få mere plads på telefonen, bør du være opmærksom på, at de ikke bliver slettet med det samme.

Dagens topnyheder

Du har sikkert prøvet det. Du skal lige til at tage et rigtig godt billede, men pludselig er der ikke mere plads på din telefon. Du skynder dig at slette en håndfuld billeder, men der er stadig ikke plads til at tage nye.

Det er der faktisk en meget håndgribelig forklaring på.

Det skriver Mirror.

Når du ‘sletter’ billederne i din kamerarulle, bliver de nemlig flyttet direkte til en mappe, der hedder ‘Slettet for nylig’. Her bliver billederne liggende i 29 dage, før de til sidst bliver slettet permanent.

Det er selvfølgelig ret belejligt, hvis du fortryder, at du har slettet dine billeder. Her kan du nemlig gå ind og gendanne dem, så de bliver liggende på telefonen.

Men hvis du har akut brug for mere plads på din telefon, bør du altså være opmærksom på dette. Billederne fylder nemlig lige så meget i denne mappe, som de gjorde i din kamerarulle.

Hvis du ønsker at slette billederne med det samme, så kan du finde dem i ‘Slettet for nylig’ og gøre det derinde. Så ryger de nemlig ud med det samme. 

Der er mange gode tips til, hvordan du gør din iPhone mere hurtig. Dette trick fra Apple-entusiasten Marc Forrest skulle efter sigende være det allermest effektive.