Hvis du bruger et af disse 10 kodeord på nettet, så skal du skifte det omgående

Skrevet af Ane Sørensen

07/11/2016
Trods advarsler fra flere eksperter, er der stadig mange, som bruger usikre kodeord på internettet.

Mest læste i dag

Det kan være noget af en udfordring at huske sit kodeord, når man skal logge ind på sine forskellige konti på internettet.

Derfor er der stadig, trods adskillige advarsler fra eksperter, mange som vælger kodeord, der altid er nemme for dem at komme i tanke om igen.

Det skriver Mirror.

Men ifølge forskere fra britiske Lancaster University og Peking og Fuijan University i Kina er det let for hackere at logge sig ind på din konto, når du vælger at bruge et kodeord, der er så simpelt.

En ny analyse af de kodeord, der blev lækket, da det populære website Yahoo for nylig blev hacket, viser, at de mest populære kodeord stadig er 123456 og password.

- Hvorfor vælger vi sådan nogle kodeord? Jeg tror en vigtig grund er, at man enten er uvidende om eller ikke forstår risikoen ved i forhold til sikkerhed på internettet, siger Jeff Yan fra Lancaster University.

Derudover viste analysen tendenser til, at folk ofte vælger deres kodeord ud fra personlige oplysninger, som for eksempel deres navn, alder eller fødselsdag.

De 10 mest brugte kodeord blandt de lækkede var:

- 123456

- password

- welcome

- ninja

- abc123

- 123456789

- 12345678

- sunshine

- princess

- qwerty

Sikkerhedsselskabet Sophos har skrevet et par tips til, hvordan du vælger et sikkert kodeord:

- Vælg noget, som du kan se for dig. Så er det nemmere at huske det.

- Vælg et kodeord på mere end 10 tegn og husk store bogstaver, tal og symboler.

- Jo mere personligt, desto bedre er det. Men det skal helst være noget, som de fleste ikke ved om dig.

- Brug ikke navne på dine kæledyr, din familie, dine venner osv.

- Brug ikke sammenhængende tegn som for eksempel 1234 eller abcd.

- Brug ikke din fødselsdag, din adresse, dit postnummer eller lignende.