Amalies vilde aften med Peter: 'Jeg lå helt nøgen ude på toilettet'

Foto: TV3

Amalie Szigethy var til fest med ekskæresten Peter, da han dukkede op til Sarah Louise Christiansens 35-års fødselsdag. Men aftenen forløb ikke helt, som Amalie Szigethy havde forventet.

I sidste uges afsnit af realityserien Forsidefruer fik Janni Ree en god idé. Hun ville invitere Amalie Szigethys ekskæreste Peter med til Sarah Louise Christiansens 35-års fødselsdagsfest.

Peter og Amalie var kærester i nogle år. Men deres forhold var turbulent, og de to gik fra hinanden tilbage i år 2013. Selvom det er ved at være nogle år siden, er de to dog ikke helt færdige med hinanden endnu:

- Sandheden er jo så, at vi faktisk har været sammen on and off lige siden, indrømmer Amalie Szigethy.

Læs også

Amalie savner sin gamle krop: Dette plejede mænd at forgude ved mig

Se Peter dukke op til Sarah Louise Christiansens fødselsdagsfest i videoen lige herunder.

Gensynsglæden mellem Amalie Szigethy og Peter var stor og i løbet af aftenen udvekslede de da også et kys. Men forholdet mellem de to ekskærester er noget kompliceret:

- Det er lidt mærkeligt med Peter, for vi har en fortid. Jeg vil ikke sige, jeg er forelsket i Peter. Det er jeg ikke. Men nogen gange har man noget med en person, som man ikke kan forklare, lyder det fra en tydeligt berørt Amalie Szigethy.

Amalie Szigethy blev meget rørt, da hun skulle fortælle om sit forhold til ekskæresten Peter Foto: TV3

Hør Amalie Szigethy fortælle om sit og Peters forhold i videoen lige herunder.

Fødselsdagsfesten endte med at blive en våd omgang for Amalie Szigethy, som gik kold på toilettet kort efter midnat. Det blev Peter, der kom hende til undsætning:

- Jeg lå og brækkede mig helt nøgen ude på toilettet. For at det ikke skal være løgn, så var det Peter, der hjalp mig op. Og så lå han og aede mig i håret, fortæller hun de andre forsidefruer.

De vil gerne vide, om Amalie Szigethy havde sex med Peter. Men selvom han hjalp hende i seng, nægter hun, at der skete mere mellem de to. Over for kameraet er hun dog ikke helt afvisende:

Læs også

Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

- Det må være op til folk at finde ud af. Det er der ingen, der ved, siger hun med et smil.

Hør Amalie fortælle forsidefruerne om sin vilde aften i videoen lige herunder. 

Du kan se resten af afsnittet, når TV3 sender Forsidefruer i aften klokken 21.00.

Amalie skal på date med fremmed: Får en kæmpe overraskelse, da hun ser hans ansigt

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV