Derfor elsker Hollywood danske skurke

Skrevet af Ane Sørensen

03/11/2016
Foto: MakeSense.dk
Foto: MakeSense.dk
Filmproducenter, tv-serier og store brands flokkes om danske Mads Mikkelsen. Han er med i rækken af danske skuespillere, der for alvor er blevet verdensstjerner. Især er de populære i skurkerollerne.

Mest læste i dag

Vi kender ham fra hitserien Hannibal, James Bond skurken Le Chiffre, snart er han med Star Wars og lige nu er han aktiv i Marvel klassikeren Dr. Strange. Danske Mads Mikkelsen er i dag med i toppen af Hollywoods superliga, og ligesom andre danskere, er det for alvor i skuerollerne, at Mads Mikkelsen brager igennem.

Foto: MakeSense.dk

Nordisk seriøsitet er et hit
Og forklaringen fra filmekspert Søren Høy på, hvorfor danskere er perfekte som skurke kommer her:

”Det har noget at gøre med, at de kommer med en stærk nordisk seriøsitet. De kommer med en alvor som tit passer godt til en skurk. Samtidig er danskernes gode til på kort tid at etablere den figur man spiller. Når man møder Mads Mikkelsen i en film så er hele hans forhistorie etableret på få minutter, fordi han er så dygtig en skuespiller. Endelig foretrækker man for tiden - i amerikanske film i – skurke, der ikke er amerikanske. Og så gør det ikke noget, at man har en lille accent.”

Foto: MakeSense.dk

 Kan tiltrække globale brands
Også bilkoncernen Ford har fået øjnene op for Mikkelsen, der nu spiller hovedrollen som Le Fantõme i virksomhedens nyeste film for deres SUV, Ford Edge.

”Det styrker hans brand som skuespiller. Han viser markedet, at han er oppe i en kaliber, hvor han kan tiltrække de største brands.” forklarer filmekspert, Søren Høy.

Gennem de seneste år har Ford produceret prisvindende film, hvor bilfirmaet træder i baggrunden og i stedet lader emner og følelser, træde frem. Selve filmen ligger på Ford Danmarks YouTube under titlen ”Le Fantôme”

Foto: MakeSense.dk