Geggo om svær beslutning efter Moppers død: 'Jeg har skuffet min mor med mit valg'

Skrevet af Ane Sørensen

11/05/2017
Foto: TV3
Foto: TV3
Linse Kessler har besluttet sig for at udgive bog om hende og Mopper. Men det er en beslutning, som Geggo har haft svært ved at acceptere.

Mest læste i dag

Linse Kessler har besluttet sig for at udgive en bog, som hun lavede sammen med sin nu afdøde mor Mopper. Oprindelig var det både Mopper, Linse og Geggos bog, men så trak Geggo sig fra projektet.

Nu er det vigtigt for Linse Kessler, at hendes datter har det okay med hendes beslutning om at udgive bogen alligevel:

- Geggo har ikke været vild med, at jeg udgiver bogen med mig og Mopper. Det er jeg ked af, fordi det betyder sindssygt meget for mig. Fordi vi er en familie, der holder sammen i tykt og tyndt, lyder det fra Linse Kessler i aftenens afsnit af Familien fra Bryggen.

- Men vi kan også godt blive uenige, og det skal der også være plads til. Men vi skal mødes i enighed om det her, for ellers, så har jeg det rigtig stramt med det, tilføjer hun.

Selvom Geggo ved, at flere er skuffede over hendes beslutning, så står hun ved den:

- Jeg ved godt, at jeg skuffer folk. Jeg skuffer min mor, jeg skuffer de eventuelle læsere, der nu havde været, og jeg skuffer rigtig meget forlaget. Men det er mit valg, og jeg står ved mit valg.

Bogen ‘Mopper og mig’ er skrevet i samarbejde med forfatter Michael Holbek og skulle efter planen udkomme den 29. maj.

Hør Linse Kessler og Geggo diskutere bogen i videoen lige herunder og se resten af afsnittet, når TV3 sender Familien fra Bryggen i aften klokken 20.00.