Luksusfælden-ekspert rystet over deltagers unge datter: ‘Hold da op’

Skrevet af Ane Sørensen

06/03/2018
Foto: TV3
Foto: TV3
Mette og datteren Sofia kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. Derfor er Luksusfældens eksperter taget til Solrød Strand for at komme dem til undsætning.

Mest læste i dag

De sidste seks år har Mette kæmpet med en depression, samtidig med, at hun har været arbejdsløs. Det har fået hendes økonomi til at køre fuldstændig af sporet.

56-årige Mette har taget en masse kviklån og har blandt andet brugt massevis af penge på en lang række flytninger.

I dag skylder Mette omkring 500.000 kroner væk og er kommet i RKI, hvorfor hun ikke længere kan låne penge. Derfor låner Mette af sin 22-årige datter Sofia, når hun er løbet tør.

Det betyder, at Mette efterhånden skylder sin datter mere end 40.000 kroner. Men det er ikke kun penge, som Sofia må hjælpe sin mor med. I årevis har hun også været med til at sørge for, at de rigtige regninger blev betalt og folk fik deres penge.

- Da min mor fik en depression, så valgte jeg at tage ansvaret på mine skuldre, for hun kunne ikke bære det selv, fortæller Sofia, som var 16 år gammel, da Mette fik sin depression.

Hør Mette fortælle om sin vanskelige situation i videoen lige herunder.

I aftenens afsnit af Luksusfælden er eksperterne Jan Swyrtz og Carsten Linnemann taget til Brøndby Strand for at aflægge Mette og Sofia et besøg og hjælpe dem med at komme på rette køl.

Jan Swyrtz er målløs, da han graver dybere ned i forholdet mellem mor og datter og indser, hvor stort et ansvar Sofia egentlig tager for sin midaldrende mor. 

- Hold da op, lyder hans reaktion, da Sofia fortæller om sin og moderens situation.

Hør Jan Swyrtz og Sofia tale om de svære år i videoen lige herunder.

Sofia er da også ved at være godt træt af, at hun må tage så stort et ansvar i hjemmet:

- Jeg føler tit, at jeg sætter mit liv på pause, fordi jeg skal fikse min mors, lyder det fra Sofia.

Se om Jan Swyrtz og Carsten Linnemann kan hjælpe Mette og Sofia, når TV3 sender Luksusfælden i aften klokken 20.00.

Luksusfælden-ekspert forarget over deltagers vilde køb: ‘Jamen Niels, for pokker’