Nikolaj betaler ikke børnebidrag - men bruger 2.000 kroner på en bytur

Foto: TV3

Nikolaj fra Frederikshavn vil gerne have styr på sin økonomi, så han kan være et godt forbillede for sin lille søn.

I aftenens afsnit af Luksusfælden er eksperterne Carsten Linnemann og Kenneth Hansen taget til Frederikshavn for at hjælpe Nikolaj, som forsøger at lægge sin kriminelle fortid bag sig og få styr på sin økonomi.

For halvandet år siden blev Nikolaj nemlig far til sønnen Valdemar, som han gerne vil være et godt forbillede for. 

Men eksperterne opdager, at Nikolaj ikke betaler børnebidrag, og at han har svært ved at lægge sine dyre vaner på hylden:

- Det kan godt være dyrt, når jeg tager i byen. Hvis det er en skidegod aften, så kan vi sagtens fyre over 2.000 kroner af, fortæller Nikolaj.

Nikolaj har en gæld på 342.000 kroner, som vokser sig større hver måned. Eksperterne vil derfor have Nikolaj til at sælge sin bil, så han kan få mere luft i sin økonomi.

Men bilen er Nikolajs ømme punkt, og han nægter at skille sig af med den.

Til sidst lover Nikolaj dog at sove på sin beslutning og genoverveje eksperternes forslag.

Se om Nikolaj og eksperterne når frem til en løsning i Luksusfælden i aften klokken 20.00 på TV3. 

Dagens Gossip

Dagens TV