Skal du vinde ‘Den Store bagedyst’? - nu kan man tilmelde sig næste sæson

Skrevet af Marie Milling

01/11/2016
Det populære program søger nye deltagere, og du kan blive én af dem.

Mest læste i dag

Næste år kan danskere se frem til lidt søde lækkerier i form af den nye ‘Store Bagedyst’-sæson.

Det bliver den sjette af sin slags, og DR er allerede gået i gang med at søge deltagere, som har helt styr på mousser og fondant.

Programmets femte sæson kører i disse dage på DR1, hvor der dystes under temaer som chokolade og hygge.

Men det er altså næste års sæson, som der ledes efter deltagere til.

Hvis man har en lille ‘mesterbager’ gemt i maven, så kan man tilmelde sig her.

Og i mellemtiden kan man nyde den sidste tid i bageteltet for de tilbageværende deltager i dette års sæson, nemlig Louise, Iben, Sune og Jesper.

Castingen til sæsonen i 2017 foregår i januar.

‘Klar! Parat! Bag!’