Sygeplejerske bruger avis til at slå to-årig – 20 minutter væk sidder forældrene og ser sønnen blive mishandlet

Skrevet af webmaster

27/06/2017
Foto: KCBS
Foto: KCBS
Forestil dig, du sidder og ser dig barn blive mishandlet, men ikke kan foretage dig noget. Det mareridt blev for nylig til virkelighed for et forældrepar fra Californien.

Mest læste i dag

Det californiske ægtepar havde hyret en kvinde som sygehjælper for deres toårige barn, der er udviklingshæmmet og kræver pleje 24 timer i døgnet. Imens forældrene befandt sig bare 20 minutter fra familiens hjem for at overvære deres anden søns basketballkamp, kunne de via deres telefon se, hvordan deres mindste søn blev mishandlet af sygehjælperen.

Det fortæller den amerikanske nyhedsstation CBS.  

Parret havde nemlig installeret et såkaldt “nanny-cam”, et overvågningskamera, der gør det muligt at følge med i, hvordan pasningen forløber. 

Pludselig gik det op for sønnens mor, Dyana Ko, at noget var grufuldt galt. Hun så, at sygeplejersen simpelthen slog hendes lille søn. 'Jeg tror, min søn bliver mishandlet. Jeg tror, jeg besvimer,' udbrød hun ifølge CBS til de omkringværende. Hun fik fat i faren, der på det tidspunkt befandt faren sig på en nærliggende parkeringsplads, og de fik kontaktet politiet, der greb ind med det samme. 

Se videoen herunder:

Før myndighederne nåede frem til huset, afslører optagelserne dog nogle voldsomme begivenheder. Blandt andet ser man tydeligt, hvordan plejeren slår den lille dreng adskillige gange med et sammenfoldet magasin, mens drengen græder hjerteskærende. 

- Jeg føler, vi har svigtet som forældre, fordi vi lod nogle tage sig af ham,” har moderen udtalt af om de følelsesmæssige eftervirkninger af den chokerende episode, der også har rystet faren Chris: “Det var så hjerteskærende at se ham så hjælpeløs, men vi var nødt til at tvinge os selv til at se, hvad der foregik.

Sønnen lider af det sjældne Rubinstein-Taybis syndrom, der blandt andet gør, at han slet ikke kan tale, er blind på det ene øje og udelukkende får mad via en slange. 

Nu sagsøger parret det store, nationale firma Maxim Healthcare Services, der har formidlet sygeplejerskens ansættelse. Firmaet skriver blandt andet i en officielt udtalelse: 

- Efter vi blev opmærksomme på denne hændelse, har vi gennemført en efterforskning, der har betydet at sygeplejeren er blevet afskediget. Vi har også kontakt til den lokale sygepleje og vil fortsat være samarbejdsvillige så længe, myndighederne ser på sagen.

Forældrenes advokat Scott Dinsmore er dog ikke tilfreds med Maxim Healthcare Services håndtering af sagen og vil fortsat retsforfølge både firmaet og plejeren. “Det her er den værste form for udnyttelse, jeg nogensinde har set,” siger han ifølge CBS.