WEBTV: Sådan forvandler man en lufthavn til en kunstscene

Skrevet af Ane Sørensen

18/08/2017
Foto: MakeSense.dk
Foto: MakeSense.dk
Som indgangsportal til Østjylland er Aarhus Airport en del af kulturby 2017. Traditionelt stopper lufthavnes involvering her, men i Aarhus har de fået mulighed for at spille en større rolle da en hangar vil fungere som ramme for en forestilling.

Mest læste i dag

Normalt checker man ind i en lufthavn og forbereder sig på en udlandsoplevelse. Men i weekenden kan man i Aarhus Airport checke ind til en helt anden international oplevelse.

En del af den europæiske kulturhovedstad
I en nedlagt hangar på Aarhus Airports grund, der ikke benyttes i den daglige lufthavnsdrift, har kreative ildsjæle fra det kulturelle miljø fået øjnene op for de muligheder, der er i netop disse omgivelser – og derfor er  Aarhus Airport endt i det officielle program for kulturhovestaden.

- Vi er jo en del af Århus, og derfor giver det god mening for os, at være med. Vi vil også gerne prøve at skabe noget mere værdi for vores rejsende, og vil vil også rigtig gerne sende et signal til vores omgivelser og vores rejsende, at i Århus Lufthavn kan man godt forvente lidt mere, forklarer lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.

Forestillingen finder sted den 19. til den 21. august ved Århus Lufthavn.

Se i videoen over artiklen, hvordan flyenes vante rammer lægger rum til myten om Ikaros.